B 123 Forslag til folketingsbeslutning om katalysatoriske efterbrændere til motorkøretøjer.

Samling: 1985-86
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til:

at gennemføre fritagelse for registreringsafgift af den del af et motorkøretøjs pris, som dækker en katalysatorisk efterbrænder af godkendt type, og

at sikre en sådan forskel på afgiften af blyfri benzin og blyholdig benzin, at denne forskel ved vedvarende anvendelse opvejer de merudgifter, der i et motorkøretøjs levetid medgår til vedligeholdelse og udskiftning af en katalysatorisk efterbrænder.«

Forslaget til folketingsbeslutning kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Præmiering af miljøvenlige biler) (se A.II. nr. 74) og forslag til lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Præmiering af miljøvenlige biler) (se A.II. nr. 75) [begge af Rahbæk

Møller (SF) og Albrechtsen (VS) m.fl.].

Ved 1. behandling kunne der ikke konstateres et flertal for en gennemførelse af forslaget.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Ove Jensen (FP), Anne Grete Holmsgaard (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)