Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven går ud på at forhindre, at navnlig hovedaktionærer gennem »holdingstiftelse« kan tage midler ud af selskabet på fordelagtige beskatningsvilkår, selv om hovedaktionæren i realiteten fortsætter med at drive virksomheden.

Loven skaber derfor hjemmel til at indkomstbeskatte hele afståelsessummen i disse tilfælde.

Herefter skal den aktionær, der afstår aktier til et selskab (holdingselskabet), der er eller ved aktieerhvervelsen bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet), medregne afståelsessummen i sin skattepligtige almindelige indkomst. Dette gælder dog kun, hvis overdrageren eller dennes ægtefælle beholder eller erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet, eller hvis de direkte eller indirekte kan udøve en væsentlig indflydelse i koncernen.

I de tilfælde, hvor overdrageren eller dennes ægtefælle direkte eller indirekte har beholdt en tilknytning til koncernen – og hvor reglen derfor finder anvendelse – er der mulighed for at give dispensation, således at aktieavancebeskatningsreglerne i stedet finder anvendelse.

Loven har virkning for aktieafståelser i hele det indkomstår, der ikke er afsluttet den 4. december 1984, og i alle senere indkomstår.

Ved 1. behandling blev lovforslaget behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. [af Tastesen (S) m.fl.], se A. II. nr. 69.

Ved 1. behandling blev lovforslaget positivt modtaget af partiernes ordførere. Ved 2. behandling gav vedtagelsen af et ændringsforslag stillet af et mindretal (S og SF) om en udvidelse af lovens virkning, jfr. ovenfor, anledning til en kraftig debat. Lovforslagets 2. og 3. behandling skete med folketingets samtykke. Lovforslaget vedtoges endeligt med 149 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS, KrF og Steenholdt (Grønl.)) mod 4 (FP og FD).