L 94 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget har til hensigt at beskatte avancen ved afståelse af aktier til et selskab, hvori den skattepligtige selv eller dennes ægtefælle er aktionær. Tilsvarende gælder ved afståelse af aktier til et selskab eller fond m.v., hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle på grund af vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende indflydelse.

Ved 1. behandling blev lovforslaget behandlet sammen med forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Aktiesalg til holdingselskaber) (af ministeren for skatter og afgifter, se A. I. nr. 107).

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Bernhardt Tastesen (S), Hagen Hagensen (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Arne Bjerregaard (KrF) og Pia Kjærsgaard (FP)