L 92 Forslag til lov om forbud mod visse offentligt ejede eller koncessionerede virksomheders medlemskab af private arbejdsgiverorganisationer.

Samling: 1984-85
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Lovforslaget havde følgende udformning:

»§ 1. Koncessionerede virksomheder og virksomheder, som er i offentligt eje, eller hvori staten eller kommuner deltager med ansvarlig andels- eller aktiekapital eller som interessenter, kan ikke være medlemmer af det private arbejdsmarkeds arbejdsgiverorganisationer, såfremt virksomhedernes funktion er af livsvigtig betydning for samfundet.

§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1985.

Stk. 2. Virksomheder af den i § 1 nævnte art, som ved lovens ikrafttræden er medlemmer af det private arbejdsmarkeds arbejdsgiverorganisationer, skal senest 1 måned efter lovens ikrafttræden foretage udmeldelse af organisationen med kortest muligt varsel.«

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af et senest i folketingsåret 1978-79 fremsat lovforslag, se Folketingsårbpgen 1978-79 side 287.

Ved 3. behandling blev lovforslaget forkastet, idet 13 (SF) stemte for og 144 (S, KF, V, RV, CD, VS, KrF og FP).
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Connie Hedegaard (KF), Jens Peter Jensen (V), Ole Henriksen (SF), Lone Dybkjær (RV), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Helge Dohrmann (FP)