Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven gives arbejdsministeren bemyndigelse til at gøre udbetaling af dagpenge betinget af, at der foreligger dokumentation for tidspunkt for og årsagen til et medlems sidste arbejdsophør samt varigheden af et medlems sidste arbejdsforhold og lønnens størrelse.

For at give mulighed for at iværksætte sanktioner over for en kasse i situationer, hvor reglerne i arbejdsløshedslovens § 38 om bortfald af anerkendelse og helt eller delvis bortfald af statens refusion ikke kan tages i anvendelse, fastsættes det, at arbejdsministeren kan tilbageholde en kasses refusion og forskud helt eller delvis, indtil kassen har fulgt et af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen udstedt pålæg. Refusionen/forskuddet vil blive efterbetalt, når kassen har fulgt arbejdsdirektørens pålæg.

Efter de hidtil gældende regler er en arbejdsløshedskasse ansvarlig for en manglende indhentelse af dokumentation, såfremt undladelsen heraf har medført, at der har fundet en fejludbetaling sted.

Denne ordning videreføres og udbygges ved loven, ved at der indføres en betingelse i loven om, at refusion fra staten kunne gives, hvis der foreligger korrekt dokumentation ved udbetalingen, eller hvis kassen kan fremskaffe denne dokumentation. Efter denne regel vil kassen miste refusionen, selv om det ikke kan konstateres, at der har fundet en fejludbetaling sted, hvis kassen ikke kan fremskaffe dokumentationen. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen bemyndiges til at fastsætte regler for forelæggelsen af dokumentationen.

Der er givet arbejdsministeren en bemyndigelse til at fravige bestemmelsen, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Loven indeholder desuden en bestemmelse om, at A-kassen altid har krav på refusion, hvis fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Derudover indføres en bestemmelse om, at reglerne kan fraviges, således at A-kassen vil kunne få refusion i ganske særlige situationer uafhængigt af medlemmets svigagtige forhold, f.eks. i de tilfælde, hvor en fejludbetaling skyldes en arbejdsgivers urigtige oplysninger.

Efter den tidligere bestemmelse påhvilede det direktøren for arbejdsløshedsforsikringen at foretage regnskabs- og kasseeftersyn hvert år i alle kasser.

Ved loven fastsættes, at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen foretager regnskabs- og kasseeftersyn i det omfang, det skønnes hensigtsmæssigt.

Ændringen medfører, at direktøren kan koncentrere regnskabs- og kasseeftersynene om de kasser, hvis forhold specielt giver anledning hertil, hvilket på baggrund af revisionsinstruksen må antages at give mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne i regnskabstilsynet.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste arbejdsministeren bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»I marts 1984 nedsatte jeg et udvalg til vurdering af problemet vedrørende arbejdsløshedskassernes fejludbetalinger. Baggrunden for min beslutning var, at resultaterne fra arbejdsdirektørens tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser havde vist, at der sker fejludbetalinger fra arbejdsløshedskasserne af en uacceptabel størrelsesorden, hvilket påfører staten betydelige udgifter.

Udvalget afgav betænkning i september 1984.

Udvalget har skønnet, at fejludbetalingerne vedrørende arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge i 1984 vil påføre staten en merudgift på 525 mill. kr. (600 mill. kr. for meget og 75 mill. kr. for lidt).

Fejludbetalinger af denne størrelsesorden må betragtes som uacceptable, og alle må have en klar interesse i, at disse fejludbetalinger nedbringes væsentligt. Regeringen finder det derfor vigtigt at få gennemført både administrative og lovmæssige ændringer, der vil medvirke til at nedbringe fejludbetalingerne yderligere allerede i 1985.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 86 stemmer (KF, V, SF, RV, CD, KrF og FP) mod 48 (S og VS).