L 88 Lov om ændring af ligningsloven.

(Forhøjelse af standardfradraget til danske sømænd om bord på udenlandske skibe m.v.).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 43 af 20-02-1985
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven har for det første til formål at tilpasse beskatningen af danske sømænd, der erhverver lønindkomst om bord på udenlandske skibe i udenrigsfart eller om bord på bevægelige platforme (havanlæg), der er beskæftigede med off-shore-virksomhed i udlandet, til beskatningen af sømænd, der er omfattet af sømandsskatteordningen. Derudover indeholder loven en ajourføring af ligningslovens § 4 A og en ophævelse af nogle forældede bestemmelser i ligningslovens §§ 6 og 7 B.

Ved 1. behandling var partiernes ordførere positive over for lovforslaget. Ordføreren fra SF var dog skeptisk over for ændringen af ligningslovens § 4 A vedr. reglerne om fradrag af frigørelsesafgift.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 143 stemmer.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Arne Lund (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Jens Thoft (SF) og Aase Olesen (RV)