L 77 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Ændring af reglerne om betaling for varig hjemmehjælp).

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Lovforslaget indebærer, at visiteret varig hjemmehjælp gøres gratis med henblik på at undgå sammenstødsproblemer, hvorefter en beskeden merindtægt kan forårsage en realindkomsttilbagegang, idet betaling for hjemmehjælp er afhængig af den pågældendes indtægt og formueforhold.

Formålet med lovforslaget var endvidere at sikre, at ingen af økonomiske grunde afviser varig hjemmehjælp.

Socialudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Merete Aarup (KF), Knud Andersen (V), Tonni Nielsen (SF), Aase Olesen (RV), Birgith Mogensen (CD), Steen Tinning (VS) og Pia Kjærsgaard (FP)