Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Ved loven gennemføres en opdeling af arbejdsdirektoratet i to selvstændige direktorater: direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsdirektoratet, idet direktøren for arbejdsløshedsforsikringen tillægges de beføjelser, som efter dagældende lov var tillagt arbejdsdirektøren, men som faktisk var blevet udøvet af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen siden oprettelsen af denne stilling forud for lovforslagets fremsættelse.
Med henblik på koordinering på områder, der berører begge direktorater, er der administrativt fortsat en gensidig høringspligt.
Efter den hidtidige praksis i arbejdsdirektoratet har direktoratets afdeling for arbejdsmarkedsspørgsmål truffet afgørelse i klagesager over et arbejdsformidlingskontors afgørelse efter arbejdsløshedslovens §§ 13-19 (mobilitetsfremmende ydelser) og ved administrationen af § 97 a (særlige foranstaltninger til beskæftigelse af arbejdsløse). Direktoratets forsikringsafdeling har derimod truffet afgørelse i klagesager over en arbejdsløshedskasses afgørelse om medlemsret, medlemsbidrag, dagpengeret, ret til efterløn og tilbagebetaling af dagpenge og efterløn samt i spørgsmål om en persons ret til medlemskab og om et medlems ret til dagpenge efter §§ 61-64, som en kommunalbestyrelse har forelagt.
Denne fordeling af klagesagerne er opretholdt, efter at direktøren for arbejdsløshedsforsikringen er tiltrådt i maj måned 1984.
Det bestemmes derfor i loven, at arbejdsløshedslovens §§ 98-99, hvorefter arbejdsdirektøren træffer afgørelse i alle de nævnte sagstyper, ændres i overensstemmelse med den ovennævnte fordeling. Desuden fastsættes det som følge heraf, at afgørelser, truffet af enten arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen, kan indbringes for enten ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen eller arbejdsministeren i overensstemmelse med de gældende regler i § 99, stk. 1 og 2.
Det bestemmes samtidig, at afgørelser i sager om overflytning skal indbringes for ankenævnet.
Desuden tydeliggøres den hidtidige praksis, hvorefter ankefristen på 4 uger regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Ved lov nr. 236 af 12. juni 1975 blev arbejdsløshedslovens § 68, stk. 3, ændret, således at arbejdsformidlingskontorerne ikke længere træffer afgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems overgang til deltidsforsikring, uden at den dertil hørende ankeadgang til arbejdsdirektøren i § 98, stk. 3, blev ophævet.
Da arbejdsløshedskasserne træffer disse afgørelser, som efter den gældende § 98, stk. 2, kan indbringes for arbejdsdirektøren, ophæves § 98, stk. 3.
Desuden sker der i loven en tydeliggørelse af den hidtidige praksis, hvorefter udpegning af medlemmer i løbet af en funktionsperiode kun gælder til periodens udløb.
Ved lovforslagets 2. behandling blev der vedtaget en række ændringsforslag, som bl.a. indebar, at det oprindelige lovforslag blev delt i to, hvoraf det ene, som udelukkende omhandlede statens forskudsudbetalinger af dagpenge og beregning af arbejdsgiverbidrag, gik direkte til 3. behandling jfr. nærmest følgende sag, medens det andet, som er det her omhandlede, gik tilbage til fornyet behandling i arbejdsmarkedsudvalget.
I udvalgets tillægsbetænkning over lovforslaget blev der derefter af arbejdsministeren stillet en række ændringsforslag, som var tiltrådt af udvalget, og som indebar, at bestemmelserne fra det oprindeligt fremsatte lovforslag om oprettelsen af et særligt råd for arbejdsløshedsforsikringen og dermed opsplitningen af landsarbejdsnævnet skulle udgå. Ændringsforslagene blev vedtaget ved 3. behandling hvorefter lovforslaget blev vedtaget med 131 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD og KrF) mod 2 (FP) medens 5 (VS) hverken stemte for eller imod.