Lovforslaget blev af folketingets formand henvist til finansudvalget, jfr. forretningsordenens § 10, stk. 2.

Lovforslaget omfatter kalenderåret 1986.

Fremsættelsen af finanslovforslaget i august måned, uden for folketingets mødeperiode, sker af hensyn til grundlovens § 45, hvorefter forslag til finanslov skal fremsættes for folketinget senest 4 måneder inden finansårets begyndelse.

Ifølge det fremsatte finanslovforslag var underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet ca. 26,5 mia kr.

Ved lovforslagets fremsættelse udtalte finansministeren bl.a.:

»Ved firkløverregeringens tiltrædelse for nu snart 3 år siden satte vi det overordnede mål for vort arbejde at genoprette dansk økonomi. For at løse denne opgave fastlagde vi en række flerårige målsætninger for den økonomiske politik. Målene for genopretningspolitikken er, at betalingsbalanceunderskuddet er fjernet inden udgangen af 1988, at underskuddet på statsfinanserne bringes ud af verden inden 1990, og at løn- og prisstigningerne nedbringes mest muligt, således at produktion og beskæftigelse kan øges på et holdbart grundlag.

Disse mål har krævet stærke indgreb i samfundsøkonomien, og resultatet har været en væsentlig formindskelse af balanceproblemerne i dansk økonomi. Mange års uafbrudte stigninger i de offentlige udgifter er bragt til ophør. Da den stigende aktivitet i erhvervene samtidig har givet betydelige forøgelser af skattegrundlaget, er underskuddet på statsfinanserne reduceret ganske væsentligt. For 1986 tegner underskuddet til at blive på kun 26 mia kr. mod godt 36 mia kr. for 1985. Underskuddet for 1986 budgetteres således til godt 4 pct. af bruttonationalproduktet, hvor underskuddet i 1982 var på over 11 pct. af bruttonationalproduktet.

Det er samtidig lykkedes ikke mindst gennem kraftige indkomstpolitiske initiativer at få mere end halveret stigningen i priser og lønninger i forhold til situationen, da vi trådte til – og yderligere afdæmpning er på vej, når virkningen af overenskomstløsningen i foråret slår igennem. Det har betydet en væsentlig forbedring af erhvervenes konkurrencestilling. Hertil kommer, at det danske renteniveau er reduceret fra ca. 22 pct. til under 11. pct., og at arbejdsløsheden for første gang i en årrække har været dalende, især blandt de unge, selv om tilgangen til arbejdsstyrken har været meget stor. Endelig har den stramme udgiftspolitik gjort det muligt at undgå yderligere stigninger i skattetrykket for husholdningerne.

Disse markante resultater har resulteret i en stærk vækst i erhvervsinvesteringer og eksport, og de har dermed sammen med de gunstige internationale konjunkturer skabt grundlag for et usædvanligt opsving i dansk økonomi, der er stærkere end i vore nabolande i Vesteuropa.

Med regeringens helhedsløsning fra marts 1985 er der taget et vigtigt skridt i retning af en yderligere forbedring af den danske konkurrenceevne. De aftalte lønrammer indebærer, at de danske lønstigninger kommer til at ligge klart under udlandets i de kommende år. Denne yderligere styrkelse af konkurrenceevnen er en afgørende forudsætning for at løse vore betalingsbalanceproblemer.

Selv om den økonomiske situation således tegner betydelig lysere, end det var tilfældet for 3 år siden, er de økonomiske balanceproblemer dog langtfra løst. Jeg sigter her specielt til underskuddet på betalingsbalancen, som fortsat er utilfredsstillende. Underskuddet på betalingsbalancen skønnes i 1985 at blive på 17-18 mia kr. Med den udvikling, der nu tegner sig for 2. halvår 1985, forventer regeringen en klar forbedring i 1986.

I en situation med økonomisk vækst og deraf følgende kraftig ekspansion i de importtunge erhvervsinvesteringer er et vist betalingsbalanceunderskud acceptabelt og må forventes under en sådan omstillingsproces, hvor dansk erhvervslivs fundament udbygges. Betalingsbalanceproblemet skal løses gennem en fortsat stram udgifts- og indkomstpolitik samt gennem de initiativer, som hidtil er taget for at begrænse det private forbrug. Jeg tænker her bl.a. på den bundne opsparing, som blev gennemført som led i helhedsløsningen fra marts 1985. Ligeledes vil den nu aftalte skattereform, der gør gældsætning mindre fordelagtig, yde sit bidrag til at øge opsparingen og dermed holde forbrugsefterspørgslen nede.

Det er regeringens mål, at underskuddet på betalingsbalancen skal være væk i 1988. Regeringen følger udviklingen nøje på dette område og vil gribe ind, hvis udviklingen kommer ud af kurs.«