L 213 Lov om forlængelse af overenskomster m.v. inden for den offentlige sygesikring.

Af: Indenrigsminister Britta Schall Holberg (V)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 124 af 31-03-1985
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget. Loven svarer til lov om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v. Principperne i denne lov om lønstigningerne i den kommende toårsperiode overføres direkte på reguleringen af nettoandelen (løndelen) til de persongrupper, som er omfattet af loven om en forlængelse af sygesikringsoverenskomsterne. Herudover er der indføjet en bestemmelse, der skal sikre, at realvæksten på almenlægeområdet, speciallægeområdet og tandlægeområdet ikke overstiger 1 pct. årligt.

Lovforslaget fremsattes som et led i regeringens samlede fastlæggelse af løn- og arbejdstidsvilkårene for den kommende overenskomstperiode.

Der henvises derfor i det hele til omtalen af det ovennævnte forslag til lov om fornyelse og forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v., se A. I. nr. 9, hvor også de øvrige forslag, der har sammenhæng hermed, er nævnt.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 89 stemmer (KF, V, RV, CD, KrF, FP, Breckmann (Fær), Steenholdt (Grønl.) og FD) mod 71 (S og SF); 5 (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Lars P. Gammelgaard (KF), Laurits Tørnæs (V), Gert Petersen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Frode Nør Christensen (CD), Jørgen Lenger (VS), Elisabeth Bruun Olesen (VS), Jens Kristian Steffensen (KrF), Ove Jensen (FP) og Ole Maisted (FD)