L 198 Lov om forhøjelse af hædersgaver.

Af: Socialminister Elsebeth Kock-Petersen (V)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 136 af 03-04-1985
Efter 1. behandling blev lovforslaget henvist til 2. behandling uden udvalgsbehandling.

Ved loven forhøjes hædersgaverne fra de nuværende 3.000 kr. (4.800 kr. til førtidspensionister) til 4.200 kr. (6.000 kr. til førtidspensionister) i anledning af 40 årsdagen for Danmarks befrielse. Hædersgaver ydes til personer, der blev særlig hårdt ramt i forbindelse med krigen 1939-45 og besættelsen af Danmark. Endvidere yder staten i anledning af ulykkestilfælde på havet som følge af krigsbegivenheder under krigen 1914-18 en understøttelse, der har samme størrelse og behandles på samme måde som hædersgaver.

Til såvel 2. behandling som 3. behandling blev der stillet et ændringsforslag af Tinning (VS) og Anne Grete Holmsgård (VS), hvorefter forhøjelse af hædersgaverne skulle erstattes med en regulering af gavebeløbene svarende til reguleringspristallet.

Disse ændringsforslag blev forkastet.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 147 stemmer.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Thor Pedersen (V), Asbjørn Agerschou (SF), Aase Olesen (RV), Birgith Mogensen (CD), Arne Bjerregaard (KrF), Steen Tinning (VS) og Ove Jensen (FP)