Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Efter lovforslaget skulle der indsættes en bestemmelse i skolestyrelsesloven, hvorefter udgifterne ved elevråds og fælleselevråds virksomhed skulle afholdes af kommunen eller amtskommunen efter regler, der var fastsat af undervisningsministeren.

Om baggrunden for lovforslaget hed det i de ledsagende bemærkninger:

»Af folkeskolens § 2 fremgår, at folkeskolen skal forberede eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund.

Det må derfor være en naturlig konsekvens, at eleverne får nogle økonomiske muligheder for at kunne praktisere denne medleven og medbestemmelse. Det er for øjeblikket overladt til kommunerne at afgøre, om der skal ydes tilskud til arbejdet i elev- og fælleselevrådene, hvor eleverne arbejder på at øve indflydelse på skolens dagligdag.

Sigtet med lovforslaget er at give formålsparagraffen et reelt indhold.«

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af såvel ordførerne fra KF, V, RV, CD, FP og FD som undervisningsministeren, der var betænkelig ved fra centralt hold at skulle fastsætte nærmere bestemmelser om de former for elevrådsvirksomhed, som kommunerne skulle afholde udgifter til. Derimod blev lovforslaget støttet af J. K. Hansen (S), mens Elisabeth Bruun Olesen (VS) var indstillet på at se nærmere på det under udvalgsarbejdet.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.