Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget indeholdt bestemmelse om ophævelse af tjenestemandspensionslovens samordningsfradrag som følge af ægtefællens sociale pension. Lovforslaget indebar, at samordningsfradraget i fremtiden ikke længere skulle ske i selve tjenestemandspensionen, men i stedet foretages i den sociale pension.

Desuden indgik en bestemmelse om, at modtagere af tjenestemandspension skulle kunne frasige sig pensionen i en periode og derved opnå en bedre økonomisk stilling gennem muligheden for at modtage en større anden pension eller andre offentlige ydelser.

Som begrundelse for lovforslaget anførtes følgende i den skriftlige fremsættelsestale.

»Blandt tjenestemænd og tjenestemandspensionister er der en udbredt utilfredshed med samordningsfradraget for så vidt angår den del af fradraget, der vedrører ægtefællens sociale pension.

I befolkningen er der en stigende forståelse for, at ægtefæller betragtes som to selvstændige, økonomisk uafhængige individer, og den omstændighed, at tjenestemandspensionen reduceres som følge af egen folkepension, kan nok accepteres, men at f.eks. manden får sin tjenestemandspension yderligere reduceret som følge af hustruens folkepension, kritiseres ganske voldsomt og med rette.

Hensigten med lovændringen er at ophæve samordningsfradraget i tjenestemandspensionen som følge af ægtefællens sociale pension.

Den omstændighed, at tjenestemandspensionerne er underkastet en midlertidig regulering uafhængigt af prisudviklingen i modsætning til de sociale pensioner, har endvidere skabt det indtryk, at tjenestemandspensionen i væsentlig grad bliver udhulet under suspenderingen af den almindelige dyrtidsregulering.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget forkastet, idet 59 (S, SF, VS og Helge Sander (V)) stemte for, medens 66 (KF, V, RV, CD, FP og KrF) stemte imod.