Efter 1. behandling henvist til udvalget angående teknologi, se side 46.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget medfører, at der pr. 1. januar 1986 nedsættes et 15-personers teknologinævn, der skal støtte og fremme en folkelig teknologidebat. Nævnets formål er ifølge loven at følge og iværksætte helhedsvurderinger af den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for samfundet og for den enkelte borger.

For perioden 1. august 1985 til 1. august 1986 skal Dansk Folkeoplysnings Samråd dog forestå administrationen af en bevilling til en oplysningskampagne om informationsteknologi.

I henhold til loven foranlediger undervisningsministeren nævnet nedsat, og de enkelte medlemmer, der udnævnes for en 3-årig periode, udpeges af forskellige nærmere angivne råd og organisationer samt af et i henhold til loven nedsat 9-mandsudvalg, der vælges af folketinget efter forholdstalsvalg blandt dettes medlemmer.

Sidstnævnte udvalg har endvidere indstillingsret for så vidt angår udnævnelse af nævnets formand, der i øvrigt skal være en af de af udvalget udpegede nævnsmedlemmer. Samme udvalg kan i øvrigt i henhold til loven anmode nævnet om at udarbejde redegørelser og foretage undersøgelser vedrørende mere overordnede teknologiske emner.

Lovforslaget, der ifølge de ledsagende bemærkninger til lovforslaget skal betragtes som genfremsættelse i revideret form af 2 af RV tidligere fremsatte lovforslag om henholdsvis et teknologiakademi og et teknologinævn (se Folketingsårbog 1980-81 side 305 og Folketingsårbog 1983-84, side 408) blev i udvalget behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en oplysningskampagne om informationsteknologi [af Gade (SF) m.fl.] og forslag til folketingsbeslutning om teknologivurdering [af Korneliusen (S) m.fl.], se de under B II nr. 48 og nr. 47 omtalte sager.

Oprindelig indeholdt lovforslaget en bestemmelse om, at statsministeren skulle udpege et formandskab på 3 medlemmer, og om en anden procedure i forbindelse med teknologinævnets nedsættelse, idet lovforslaget ikke havde nogen bestemmelse om et folketingsvalgt udvalg. Endvidere indeholdt lovforslaget oprindelig heller ingen bestemmelse om Dansk Folkeoplysnings Samråd.

I udvalgets betænkning, hvori et flertal (S, SF og RV) stillede flere ændringsforslag, anfører dette flertal indledningsvis bl.a. følgende:

»Flertallet havde foretrukket, at nævnet ressortmæssigt var blevet placeret under folketinget, og at de formelle opgaver omkring nedsættelsen af udvalget, der nu foreslås varetaget af statsministeren, var blevet overladt til folketingets formand, jfr. den som bilag III til denne betænkning optrykte model. Disse ønsker har været drøftet i folketingets udvalg for forretningsordenen, der efter at have behandlet spørgsmålet i 2 møder har meddelt, at der ikke i udvalget er flertal for en placering direkte under folketinget.«

Om disse overvejelser i teknologiudvalget og udvalget for forretningsordenen henvises til de som bilag til udvalgets betænkning og tillægsbetænkning optrykte notater og modeller.

Ved vedtagelse af et af samme flertal i tillægsbetænkningen stillet ændringsforslag blev det undervisningsministeren og ikke statsministeren, der foranlediger nævnet nedsat.

Lovforslaget fik sin endelige udformning ved vedtagelse af de af flertallet (S, SF og RV) i betænkningen og tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 72 stemmer (S, SF, RV og VS) mod 63 (KF, V, CD, KrF og FP).