L 166 Forslag til lov om ændring af borgerlig straffelov.

(Forhøjelse af den kriminelle lavalder).

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget havde til formål at hæve den kriminale lavalder fra 15 til 18 år.

Lovforslaget blev fremsat sammen med forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af kriminaliteten, nedsættelse og systematisering af strafferammerne, aftrapning af frihedsstraffen og udvidet anvendelse af alternative sanktioner (se B. II. nr. 64) og de herunder omtalte beslutningsforslag og lovforslag, hvorfor der med hensyn til lovforslagets baggrund m.v. kan henvises til omtalen heraf.

Endvidere kom lovforslaget til 1. behandling sammen med det ovenfor nævnte beslutningsforslag og de i forbindelse med omtalen af dette forslags 1. behandling nævnte øvrige beslutningsforslag og lovforslag. Der kan således som udgangspunkt henvises til denne omtale. Specielt med hensyn til nærværende lovforslag kunne hverken justitsministeren eller de fleste af de øvrige partiers ordførere give deres tilslutning hertil.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Annelise Gotfredsen (KF), Thor Pedersen (V), Ebba Strange (SF), Birgith Mogensen (CD), Bernhard Baunsgaard (RV), Inger Stilling Pedersen (KrF), Jørgen Lenger (VS) og Kristen Poulsgaard (FP)