Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.
Loven, der trådte i kraft 1. januar 1985, indebærer oprettelse af en selvejende institution finansieret af staten og idrætten i fællesskab til fremme af eliteidrætten i Danmark.
Loven indeholder en formålsparagraf, der nærmere definerer denne institutions opgaver. Loven indeholder endvidere organisatoriske bestemmelser, hvoraf det fremgår, at den selvejende institution, der har status som en selvstændig, af staten uafhængig organisation, er opbygget med et repræsentantskab, en bestyrelse og en daglig ledelse. Loven indeholder endvidere nærmere bestemmelser om finansieringen.
Om baggrunden for lovforslaget var der i den skriftlige fremsættelsestale bl.a. henvist til den den 11. april 1985 af ministeren for kulturelle anliggender til folketinget afgivne redegørelse om eliteidrættens vilkår, jfr. Folketingsårbog 1983-84, side 625, og til betænkningen om eliteidrætten i Danmark (Bet. nr. 992/1983) afgivet af det ved årsskiftet 1979-80 under kulturministeriet nedsatte eliteidrætsudvalg.
Om formålet med oprettelse af en institution til fremme af eliteidrætten er der ligeledes i den skriftlige fremsættelse anført følgende:
»Lovforslaget om oprettelse af en institution til fremme af eliteidrætten har til formål at styrke planlægningen af eliteidrætsarbejdet, etablere uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige og sociale støtteforanstaltninger for eliteidrætsudøvere, udvikle træning og instruktion, koordinere anvendelsen og udbygningen af idrætsfaciliteter, formidle forskningsresultater til instruktører, trænere og aktive og yde individuel støtte til eliteidrætsudøvere. Desuden er det institutionens formål at etablere et særligt produktionsselskab til salg af rettigheder og markedsføring af ydelser i forbindelse med eliteidræt.«
For så vidt angår finansieringen henvises i øvrigt til det af ministeren for skatter og afgifter fremsatte og vedtagne forslag til lov om ændring af lov om tipning og af lov om landsspil i forbindelse med hestevæddeløb (V6-spil), se A. I. nr. 121.
Nærværende lovforslag fik sin endelige udformning ved vedtagelse af 4 i betænkningen stillede ændringsforslag.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 120 stemmer (S, KF, V, CD, KrF, Dagmar Mørk Jensen (RV), Ole Vig Jensen (RV), Larsen-Ledet (RV) og Niels Helveg Petersen (RV)) mod 8 (VS, FP og Bernhard Baunsgaard (RV)); 21 (SF og RV) stemte hverken for eller imod.