Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Ved loven skabes et ajourført og moderniseret samlet retsgrundlag for atbejdsmarkedsuddannelserne.

Først og fremmest sker der en samling af regelgrundlaget for de forskellige uddannelsesaktiviteter i en fælles lov og en lovfæstelse af de uddannelsesprogrammer, herunder ikke mindst efteruddanrïelsen af faglærte m.v., der hidtil alene har haft hjemmel i de årlige finanslove.

Endvidere er der foretaget en ajourføring i overensstemmelse med den udvikling, der har fundet sted, herunder indarbejdet sådanne supplerende nydannelser, som uden at bryde med hidtidige grundlæggende principper for arbejdsmarkedsuddannelsessystemet kan sikre, at det kan bevare og styrke sin fleksibilitet og åbenhed over for nye behov og dermed sin centrale placering i den samlede arbejdsmarkedspolitik.

Arbejdsmarkedsuddannelserne omfatter mere end 800 forskellige korte, joborienterede kursustilbud, som uddannelsesinstitutioner og lokalområder kan sammensætte således, at udbuddet af kurser hele tiden svarer til det lokale behov.

Grundprincippet i uddannelsessystemet, nemlig at der er tale om et tilbud til arbejdsmarkedets parter om inden for de lovmæssige og bevillingsmæssige rammer at iværksætte de uddannelser for specialarbejdere, faglærte arbejdere m.v., som der er behov for på arbejdsmarkedet, er fastholdt. Initiativet til uddannelsernes iværksættelse inden for hovedprogrammerne ligger således fortsat hos arbejdsmarkedets parter, og det er op til brancheudvalg og faglige efteruddannelsesudvalg at udarbejde forslag til uddannelsernes indhold.

Arbejdsmarkedets parters medvirken sikrer, at uddannelserne svarer til virksomhedernes behov, og at uddannelserne har bred anerkendelse på arbejdsmarkedet.

Den økonomiske styring forankres hos arbejdsministeren.

Forslagets regler om finansiering af uddannelserne og om de økonomiske vilkår for deltagerne svarer med mindre justeringer til de gældende.

Det understreges, at loven ikke ændrer arbejdsmarkedsuddannelsesfondens status, jfr. lov nr. 614 af 21. december 1983.

Loven indeholder forskellige nye elementer.

Særlig kan nævnes, at der etableres nye uddannelsesmuligheder for grupper på arbejdsmarkedet, der grænser op til specialarbejdere og faglærte, jfr. forslagets kap. V. Der tænkes her især på arbejdsledere og juniorteknikere. Endvidere er der nye bestemmelser om brugerbetalt aktivitet og hjemmel for arbejdsministeren til at iværksætte uddannelser på egen hånd, hvilket bl.a. letter mulighederne for at gennemføre utraditionelle forsøg eller for at kunne imødekomme helt specifikke behov, som vanskeligt lader sig indpasse i de mere generelt kvalificerende uddannelsesprogrammer, jfr. lovens kap. VIII.

Om baggrunden for lovforslaget oplystes bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»Siden 1960 har der i arbejdsministerets regie været udbudt korte, direkte erhvervsrettede uddannelser for medarbejdere i produktionen med det formål at sikre størst mulig overensstemmelse mellem arbejdskraftens kvalifikationer og erhvervslivets behov.

Det første initiativ var etableringen af specialarbejderuddannelsen, jfr. lov nr. 194 af 18. maj 1960 med senere ændringer. I 1965 blev efteruddannelsesordningen for faglærte m.v. etableret, og siden er i takt med behovene på arbejdsmarkedet etableret den særlige omskolingsordning og de erhvervsintroducerende kurser (EIFU/EIFL).

Arbejdsmarkedsuddannelsene er et indarbejdet og velfungerende uddannelsessystem, der i de forløbne 25 år har medvirket til at løse omstillings- og tilpasningsproblemerne på arbejdsmarkedet, og som også i de kommende år må forventes at få en helt central placering i forbindelse med løsningen af de meget store opgaver, som opsvinget i økonomien og den teknologiske udvikling vil stille det danske samfund over for.«

»Forslaget er et led i regeringens bestræbelser for at styrke den erhvervsrettede efter- og videreuddannelsesindsats og skal ses i sammenhæng med det samtidig af undervisningsministeren fremsatte forslag til lov om efteruddannelse (erhvervsrettede kurser m.v.), der udgør et supplement til øvrige efter- og videreuddarinelsestibud, herunder til arbejdsmarkedsuddannelserne (se herom A.I. nr. 137).

Det har ved udformningen af de to lovforslag været væsentligt for regeringen at sikre, at der ikke sker uhensigtsmæssige overlapninger og dermed risiko for ressourcespild, idet det er afgørende, at den samlede indsats på efteruddannelsesområdet reelt styrkes og det samlede tilbud bliver så bredspektret og nuanceret som muligt.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt med 142 stemmer.