L 156 Forslag til lov om ændring af ligningsloven

(Lejeværdi af bolig i egen ejendom).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget har til formål at hindre, at stigningerne i ejendomsværdierne udløser pludselige og uforholdsmæssigt store stigninger i lejeværdierne.

Det foreslås, at reglerne om det maksimale beløb, lejeværdien kan stige mellem to år, ændres, således at stigningen i lejeværdierne i højere grad end efter de gældende regler kan fordeles over flere år.

Det foreslås endvidere, at grundbeløbet for den såkaldte progressionsgrænse i lejeværdiberegningen ændres således, at beløbsgrænsen for 1985 vil blive 1.000.100 kr.

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af ordførerne for S, SF og RV.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden samlingens slutning.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Hagen Hagensen (KF), Bente Mousten Nielsen Hansen (V), Ruth Olsen (SF), Aase Olesen (RV), Bente Juncker (CD), Arne Bjerregaard (KrF) og Ove Jensen (FP)