L 147 Forslag til lov om ændring af lov om by- og landzoner.

(Ophævelse af klageadgangen i områder, der er omfattet af en lokalplan).

Af: Miljøminister Christian Christensen (KrF)
Samling: 1984-85
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Lovforslaget tilsigter at ophæve klageadgangen til miljøankenævnet for de afgørelser om tilladelser i henhold til by- og landzoneloven, som træffes af kommunalbestyrelserne inden for områder, der er omfattet af en lokalplan.

Ved 1. behandling af lovforslaget kunne ordførerne fra S, SF, RV og VS ikke støtte forslaget, og ved 3. behandling blev lovforslaget forkastet med 66 stemmer (S, SF, RV og VS) mod 61 (KF, V, CD, KrF og FP).
Partiernes ordførere
Paul Lohmann (S), Lis Aaltonen (KF), Hanne Severinsen (V), Leif Hermann (SF), Lone Dybkjær (RV), Anne Grete Holmsgaard (VS) og Kristen Poulsgaard (FP)