L 123 Forslag til lov om betalt frihed til uddannelse.

(Løngodtgørelsesordningen).

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Lovforslaget indeholdt bestemmelser om lønmodtagernes og arbejdslediges ret til betalt frihed til uddannelse. Forudsætningen for at opnå denne ret blev foreslået at skulle være et forudgående tilhørsforhold til arbejdsmarkedet svarende til 5 års ATP-indbetalinger eller for arbejdsledige en ledighedsperiode af en vis længde.

Løngodtgørelse skulle kunne ydes til deltagelse i enkeltfagskursus på folkehøjskole-, HF- og universitetsniveau samt folkehøjskolernes, oplysningsforbundenes og de faglige organisationers kurser med alment sigte.

Løngodtgørelsen foresloges fastsat til højst 125 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksimumsbeløb i højst 6 måneder inden for en periode af 3 år.

Endelig indeholdt lovforslaget bestemmelse om nedsættelse af et råd på 13 medlemmer, bestående af en formand udpeget af regeringen og 6 medlemmer indstillet af henholdsvis lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationerne. Rådet skulle træffe afgørelse om tildeling af løngodtgørelse efter retningslinjerne i lovforslaget og desuden udarbejde nærmere retningslinjer herfor.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ret til frihed til uddannelse (Orlovsordningen), jfr. nærmest følgende sag.

Om baggrunden for lovforslaget anførtes bl.a. følgende i de ledsagende bemærkninger:

»Det centrale mål med forslaget er at gøre uddannelseskløften mindre for derved at øge demokratiseringen i samfundet og borgernes ligestilling.

Betalt frihed til uddannelse skal medvirke til at højne den voksne befolknings almene og erhvervsmæssige kvalificering til gavn for såvel den enkelte som samfundet.

Desuden skal reformen medvirke til at udjævne de fordelingspolitiske forskelle, der bl.a. er opstået som følge af den ujævne fordeling af uddannelsesressourcer.

Forslaget skal samtidig give arbejdstagere bedre muligheder for at forstå og præge deres egen situation, f.eks. på arbejdspladsen, og det skal forbedre arbejdstagernes muligheder for at forholde sig kritisk til den daglige informationsmængde.

Først og fremmest skal forslaget tilgodese de grupper, som hidtil har fået den ringeste andel af de samlede uddannelsestilbud.

Der kan i denne sammenhæng især nævnes de korttidsuddannede samt dem, der har en mangelfuld eller slet ingen erhvervsuddannelse, og som oftest er uden aktuel erfaring fra arbejdsmarkedet.

De hjemmearbejdende, uuddannede kvinder eller korttidsuddannede kvinder skal sikres reelle muligheder for at deltage i voksenuddannelsestilbuddene.

Betalt frihed til uddannelse er nødvendig af hensyn til den teknologiske udvikling og strukturforandringerne i samfundet, og det skal gennemføres i takt hermed.

Ved fuld udbygning af voksenuddannelsesreformen er det målet, at alle voksne får mulighed for en livslang læring, og at der er en nødvendig fleksibilitet og rotation på arbejdsmarkedet.«

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Bo Kristensen (KF), Hanne Severinsen (V), Ole Henriksen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Bente Juncker (CD), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Helge Dohrmann (FP)