L 112 Lov om ændring af toldloven og merværdiafgiftsloven.

(Forhøjelse af visse gebyrer).

Af: Minister for skatter og afgifter Isi Foighel (KF)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 21 af 30-01-1985
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven indebærer en forhøjelse af visse gebyrer i toldloven og merværdiafgiftsloven, såfremt der ikke rettidigt indgives fortoldningsangivelse og momsangivelse. Beløbsgrænserne forhøjes til mindst 300 kr. og højst 1.000 kr.

Ved 1. behandling blev lovforslaget positivt modtaget af partiernes ordførere med undtagelse af ordføreren for FP.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 115 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 3 (FP).
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Christian Overdal Aagaard (KF), Jens Skrumsager Skau (V), Ruth Olsen (SF), Aase Olesen (RV), Arne Bjerregaard (KrF), Jørgen Lenger (VS) og Ove Jensen (FP)