Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indebærer, at ledige, der er fyldt 25 år, og som har udnyttet første arbejdstilbud, i stedet for andet arbejdstilbud kan vælge at deltage i en uddannelse med en uddannelsesydelse eller få mulighed for at etablere sig som selvstændige erhvervsdrivende med en iværksætterydelse.

Ledige, der allerede har været igennem et arbejdstilbud, og som er fyldt 25 år, får en mulighed for 1 1/2 års uddannelse med uddannelsesydelse inden for den første 2 1/2 års periode med dagpenge efter arbejdstilbuddet. Perioden med uddannelsesydelse kan forlænges til 2 år. Uddannelsesydelsen svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, som den ledige ellers havde ret til. Der ændres ikke ved uddannelsesydelsen for unge ledige under 25 år, der svarer til halvdelen af den maksimale dagpengesats.

I uddannelsesperioden skal de ledige ikke afbryde en påbegyndt uddannelse for at overtage et passende eller rimeligt arbejde.

Ordningens uddannelseselement styrkes ved en udvidelse af adgangen til uddannelse i løbet af arbejdstilbudsperioden fra 2 til 3 måneder.

Parallelt med uddannelsestilbuddet giver loven mulighed for at starte selvstændig virksomhed med en iværksætterydelse, som svarer til 50 pct. af højeste dagpengebeløb. Iværksætterydelsen kan oppebæres i op til 3 1/2 år efter afslutningen af arbejdstilbuddet.

Gennemføres en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, kan der i tilfælde af ledighed bagefter som hidtil opnås dagpenge på dimittendsats, dvs. ca. 83.000 kr. om året. Får man 26 ugers arbejde, bliver man også som hidtil på ny berettiget til en dagpengeperiode. I begge tilfælde vil man altså atter have opnået en sådan tilknytning til arbejdsmarkedet, at man efter en vis ledighed får ret til et arbejdstilbud.

Gennemfører man ikke en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder, eller får man ikke 26 ugers arbejde, kan man bevare sine hidtidige dagpenge i en ledighedsperiode på 2 1/2 år efter afslutningen af første arbejdstilbud i overensstemmelse med de gældende regler.

Bortfaldet af andet arbejdstilbud gælder ikke for de ledige, der er fyldt 55 år på det tidspunkt, hvor de bliver ledige efter det første arbejdstilbud, ligesom uddannelsesydelse og iværksætterydelse ikke kan gives til ledige, der påbegynder uddannelsen eller den selvstændige virksomhed efter det fyldte 60. år.

Loven giver herudover hjemmel til, at alle ledige, der har afsluttet et arbejdstilbud før 1. juni 1985, kan modtage uddannelses- og iværksætterydelse.

Ledige, der er ophørt med et arbejdstilbud før 1. juli 1985, har mulighed for at vælge mellem et arbejdstilbud, en uddannelsesydelse og en iværksætterydelse. Ledige, der ophører med et arbejdstilbud 1. juli 1985 eller derefter, har ikke mulighed for at vælge et arbejdstilbud, men disse får i stedet fortrinsret til optagelse på en uddannelsesinstitution forud for den første gruppe ledige, hvis der på enkelte uddannelser skulle opstå en situation, hvor der ikke er pladser til begge grupper af ledige.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m. v. (Forlænget dagpengeret), se nærmest følgende sag.

Om baggrunden for lovforslaget oplystes bl.a. følgende i den skriftlige fremsættelsestale:

»I lovforslaget om ændring af arbejdstilbudsloven, der er et led i regeringens aftale med det radikale venstre om den offentlige budgetpolitik for 1985, er der lagt vægt på, at uddannelsesdeltagelse eller mulighed for at starte som selvstændig vil give de langtidsledige en bedre chance for en varig tilknytning til arbejdsmarkedet end gentagne arbejdstilbud.

Arbejdstilbudsordningen har ikke kunnet leve op til sine formål om at genoptræne og vedligeholde de lediges arbejdsevne og udvide den samlede beskæftigelse i samfundet. Kun en mindre del af de ledige kommer således i arbejde efter arbejdstilbuddet, og op mod halvdelen bliver igen inden for få år berettiget til et nyt arbejdstilbud.«

Herudover skal nævnes, at et flertal bestående af KFs, Vs, RVs og KrFs medlemmer af arbejdsmarkedsudvalget i betænkningen over lovforslaget bl.a. udtalte følgende:

»Flertallet lægger afgørende vægt på, at der fremskaffes tilstrækkeligt med uddannelsesmuligheder såvel i antal som geografisk fordelt i forhold til den personkreds, som lovforslaget (L 109) omfatter med de stillede ændringsforslag. Inden for arbejdsmarkedsuddannelserne oprettes 2.000 nye tilbud med længerevarende kurser; udbygningen får fuld virkning fra 1986, men allerede fra juli og i løbet af efteråret 1985 kan ca. 1.000 ledige starte på disse uddannelser. Inden for undervisningsministeriets område kan der på grundlag af det forventede søgningsmønster generelt samt afsatte bevillinger på finansloven for 1985 tilvejebringes ca. 4.800 uddannelsespladser inden for erhvervsuddannelsernes område, ca. 6.200 kursustilbud inden for såvel erhvervsuddannelsernes, de videregående uddannelsers, den almene voksenuddannelses som den erhvervsrettede efteruddannelses områder, ca. 2.000 tilbud etableret på lokalt initiativ på grundlag af en særlig statslig tilskudspulje og ca. 1.000 tilbud i form af enkeltfagskurser og andre korte kombinationsmoduler ved universiteter og øvrige højere læreanstalter. Herudover står hele det øvrige uddannelsessystem til rådighed for de ledige, inkl. prøveforberedende enkeltfagsundervisning og kurser på folkehøjskoler m.v., hvor der er helt fri adgang. Endelig kan kurser på daghøjskoler benyttes.«

»Det er flertallets overbevisning, at der med ændringen af arbejdstilbudsordningen sker en afgørende forbedring af de langtidslediges muligheder på arbejdsmarkedet. De langtidsledige vil efter et gennemført uddannelsestilbud have forbedret deres kvalifikationer til at modtage et arbejde, således at arbejdsformidlingen får bedre muligheder for at finde egnet beskæftigelse for denne gruppe.

Opnås der mod forventning ikke beskæftigelse, vil den ledige få forlænget dagpengeretten og herefter være forpligtet til at overtage et rimeligt arbejde. »Rimeligt« arbejde, som i forvejen kendes fra arbejdstilbudsordningen, er et videre begreb end arbejdsløshedsforsikringslovens »passende« arbejde. Det vil sige, at arbejdsformidlingen har flere muligheder i sin søgning efter job til den ledige. Arbejdsministeren er tillige indstillet på at indskærpe arbejdsformidlingen pligten til med alle til rådighed stående midler at skaffe rimeligt arbejde til langtidsledige. I god tid inden de ledige i januar 1988 kan komme i den situation at skulle overgå til forlængede dagpenge, vil de nærmere regler vedrørende arbejdsformidlingens betjening af disse ledige, herunder om de særlige initiativer, arbejdsformidlingen vil iværksætte, være udarbejdet.

Lovene skal til revision i folketingsåret 1986-87. Arbejdsministeren vil derfor i slutningen af 1986 fremlægge et erfarings- og vurderingsmateriale med henblik på at tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag for revisionen.«

Lovforslagets 3. behandling blev efter skriftlig anmodning fra 75 medlemmer fra S, SF og VS udsat i henhold til forretningsordenens § 13, stk. 1, jfr. grundlovens § 41 (F.sp. 11056), jfr. de nærmest følgende 2 sager.

Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling med 70 stemmer (KF, V, RV, CD, FP, KrF og Steenholdt (Grønl.)) mod 64 (S, SF og VS), medens 1 (FD) undlod at stemme.