Efter at ordføreren for forespørgerne (Lilli Gyldenkilde (SF)) havde begrundet forespørgslen, afgav arbejdsministeren (Grethe Fenger Møller) en besvarelse.
I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne, arbejdsministeren, socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen) og undervisningsministeren (Bertel Haarder) - følgende ordførere for partierne: Ole Vagn Christensen (S), Bo Kristensen (KF), Tørnæs (V), Tonni Nielsen (SF), Estrup RV), Bente Juncker (CD), Jens Otto Madsen (VS), Kofod-Svendsen (KrF), Dohrmann (FP) og Maisted (FD). Uden for ordførernes kreds talte: Jytte Andersen (S), Graversen (S), Anker Jørgensen (S), Henning Nielsen (S), Kaj Poulsen (S), Erik B. Smith (S), Nørgaard Sørensen (S), Agerschou (SF), Carsten Andersen (SF), Leif Hermann (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Aase Olesen (RV), Tinning (VS) og Poulsgaard (FP).
Under forhandlingerne fremsatte Ole Vagn Christensen (S) sammen med Lilli Gyldenkilde (SF) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 2002):
»Folketinget finder indsatsen imod arbejdsløsheden af største vigtighed. Derfor præciserer folketinget, at der ikke må ske en reduktion i den samlede indsats imod arbejdsløsheden.
Folketinget pålægger regeringen at opretholde de gældende regler om ydelser til langtidsledige samt tilvejebringe et tilstrækkeligt antal arbejdstilbud og uddannelsestilbud til langtidsledige.
Folketinget opfordrer derudover regeringen til at bevare jobskabelsesordningen samt sikre denne ordnings positive virkninger på beskæftigelsen.
Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«
Dette forslag forkastedes, idet 56 (S, SF og VS) stemte for, 66
(KF, V, RV, CD, KrF, FP og FD) imod.