F 14 Hvilke konsekvenser agter regeringen at drage af betænkningen fra regeringens ungdomsudvalg, og hvilke initiativer agter regeringen at tage i anledning af FNs ungdomsår?

Til: Statsminister Poul Schlüter (KF)
Samling: 1984-85
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Svend Auken (S)) havde begrundet forespørgslen, afgav statsministeren (Poul Schlüter), arbejdsministeren (Grethe Fenger Møller) og undervisningsministeren (Bertel Haarder) besvarelser.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne, arbejdsministeren, socialministeren (Elsebeth Kock-Petersen) og undervisningsministeren - følgende ordførere for partierne: Connie Hedegaard (KF), Helge Sander (V), Ebba Strange (SF), Ole Vig Jensen (RV), Bente Juncker (CD), Elisabeth Bruun Olesen (VS), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Poulsgaard (FP). Uden for ordførernes kreds talte: Baadsgaard (S), Jytte Hilden (S), Qvist Jørgensen (S), Kaj Poulsen (S), Jimmy Stahr (S), Nørgaard Sørensen (S), Carsten Andersen (SF) og Ingerlise Koefoed (SF).

Under forhandlingerne fremsatte Svend Auken (S) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 4951):

»Med det sigte at give de unge reelle muligheder for medindflydelse i samfundet, uddannelse og arbejde beslutter folketinget at nedsætte et særligt udvalg på 17 medlemmer og stedfortrædere for bl.a. at behandle rapporterne fra regeringens ungdomsudvalg.

Herefter går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Dette forslag vedtoges med 116 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS og KrF) mod 4 (FP).
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Connie Hedegaard (KF), Helge Sander (V), Ebba Strange (SF), Ole Vig Jensen (RV), Bente Juncker (CD), Inger Stilling Pedersen (KrF), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Kristen Poulsgaard (FP)