B 90 Forslag til folketingsbeslutning om øget udlægning af arealer til kolonihaver.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at tage de nødvendige skridt til, at det som led i den fysiske planlægning sikres, at de kommunale myndigheder udlægger de fornødne arealer til kolonihaver. Regeringen bør sikre tilvejebringelsen af såvel det nødvendige antal daghaver uden mulighed for overnatning som det nødvendige antal haver med mulighed for overnatning.

Regeringen bør endvidere sikre en varig placering af kolonihaver på arealer, der i henhold til kommuneplanlægningen er udlagt til formålet.«

Forslaget blev positivt modtaget af alle ordførere og miljøministeren.

Udvalget afgav en beretning, hvortil der i det hele må henvises.
Partiernes ordførere
Ole Løvig Simonsen (S), Tove Lindbo Larsen (S), Svend Åge Petersen (KF), Hanne Severinsen (V), Margrete Auken (SF), Lone Dybkjær (RV), Jens Kristian Steffensen (KrF) og Kristen Poulsgaard (FP)