Ved folketingsbeslutningen opfordredes regeringen til at nedsætte en kommissionsdomstol, der med udgangspunkt i landsdommer Niels Larsens redegørelse om statens forskudsvise udbetalinger til arbejdsløshedskasserne til dækning af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge m.v. hurtigst muligt skulle klarlægge baggrunden for, at forskudsordningen blev gennemført på en sådan måde, at kasserne opnåede betydelige likviditets- og rentefordele på statens bekostning, og for at der ikke med tilstrækkelig hurtighed skete ændringer heri.
Sagen om statens forskudsvise udbetalinger til arbejdsløshedskasserne til dækning af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge m.v. var blevet henvist til udvalget for forretningsordenen ved vedtagelsen af en motiveret dagsorden under forespørgslen den 8. november, se nedenfor under C. I, nr. 9.
Som grundlag for arbejdet havde udvalget den af landsdommer Niels Larsen den 13. september 1984 afgivne redegørelse for sagen. I redegørelsen påvises, at der i forbindelse med sagens behandling i arbejdsministeriet, arbejdsdirektoratet og i rigsrevisionen er begået en lang række fejl.
De fejl, som undersøgelsesdommeren fremdrager som grundlæggende i forbindelse med behandlingen af sagen, kan i det væsentlige sammenfattes således:
a) Der var ikke den fornødne materielle eller bevillingsmæssige hjemmel til at betale forskudsvis til arbejdsløshedskasserne.
b) Forskudsordningen blev gennemført på en sådan måde, at kasserne opnåede betydelige likviditets- og rentefordele på statens bekostning, og der blev ikke med tilstrækkelig hurtighed gennemført ændringer, der sikrede, at disse fordele blev bragt til ophør, således at statens indirekte tab blev begrænset mest muligt.
Undersøgelsesdommeren peger endvidere på nogle sikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med anbringelsen og kontrollen med de forskudsvis udbetalte midler.
Endelig anfører undersøgelsesdommeren, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt nogle besvarelser af spørgsmål i folketinget og nogle redegørelser på alle punkter kan siges at give et fuldt dækkende billede af de faktiske forhold.
I overensstemmelse med landsdommerens kommissorium var der ikke søgt gennemført en placering af det retlige ansvar for disse fejl hos bestemte personer inden for den enkelte myndighed, hvor fejlene var begået.
I et notat af 26. oktober 1984 fra justitsministeriet var derimod foretaget en vurdering af, om de i redegørelsen konstaterede fejl kunne danne grundlag for, at der kunne gøres ansvar gældende mod nogen, hvilket ikke blev antaget.
Udvalget indhentede en række supplerende oplysninger fra arbejdsministeriet, rigsrevisionen og justitsministeriet, ligesom man indhentede oplysninger fra indenrigsministeriet, socialministeriet og boligministeriet om de i disse ministerier praktiserede ordninger med forskudsudbetaling af statstilskud. Sammen med justitsministeriets notat er dette materiale optrykt i et bilagshæfte til udvalgets betænkning og indstilling.
På baggrund heraf var udvalget enig i, at der hverken i arbejdsløshedsloven eller i bevillingslovene var hjemmel til den praktiserede forskudsudbetaling, og at der var forekommet fejl og forsømmelser i forbindelse med myndighedernes behandling af hjemmelsspørgsmålet. Et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets medlem) fandt imidlertid ikke, at der ville kunne gøres et retligt ansvar gældende mod nogen for disse fejl.
Udvalget fandt det endvidere utilfredsstillende, at folketinget ikke ved alle besvarelser af spørgsmål til ministre havde fået fyldestgørende oplysninger til brug for folketingets vurdering af sagen, hvilket udvalget beklagede.
På baggrund af udvalgets overvejelser om, hvorledes fejl som de i denne sag påpegede kunne undgås i fremtiden, anmodede udvalget regeringen om at blive orienteret om resultatet af regeringens overvejelser om, hvorledes der bedst kan ske en præcisering over for myndighederne af betydningen af de bevillingsretlige regler i samspillet med de materielle lovregler. Udvalget henstillede endvidere til regeringen at foranledige undersøgelser iværksat af arbejdsgangen i hvert enkelt ministerium med henblik på at sikre, at arbejdet er tilrettelagt således, at også de juridiske opgaver løses forsvarligt, herunder en undersøgelse af den delegering af opgaver til direktorater/styrelser, der er sket også i nyligt vedtagne love. Udvalget udbad sig en orientering om, hvilke foranstaltninger udvalgets henstilling gav regeringen anledning til.
På baggrund af oplysninger, der under udvalgets behandling af sagen var kommet frem om udbetaling af forskud og a conto-betalinger, om hjemmelen dertil samt om vilkårene derfor inden for nogle ministeriers områder, opfordrede udvalget regeringen til at lade foretage en uvildig undersøgelse heraf inden for alle ministeriers områder.
For så vidt angår den måde, forskudsordningen blev gennemført på, og det forhold, at der ikke med tilstrækkelig hurtighed blev gennemført ændringer heri, stillede et flertal (det konservative folkepartis, venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes, kristeligt folkepartis og fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) endelig det foran refererede forslag til folketingsbeslutning.
Om de øvrige partiers indstilling til dette forslag henvises til mindretalsindstillingerne i betænkningen og forhandlingerne. Særlig for så vidt angår fremskridtspartiet skal nævnes, at udvalget sammen med ovennævnte sag behandlede forslag til folketingsbeslutning om rigsretstiltale i dagpengeskandalen af Dohrmann (FP) m.fl., se under B II nr. 80. Udvalget afgav dog ikke betænkning over dette forslag.
Forslaget til folketingsbeslutning blev vedtaget med 60 stemmer (KF, V, RV, CD, FP og KrF) mod 52 (S, SF og VS); 2 (Svend Auken (S) og Erling Jensen (S)) stemte hverken for eller imod.
I senere skrivelser fra justitsministeren til udvalget oplystes det, at der den 18. februar var blevet nedsat en kommissionsdomstol ved kgl. resolution med det i folketingsbeslutningen angivne kommissorium. Kommissionsdomstolen lededes af højesteretsdommer Frans Rudolf Weber, og landsdommer Leif Grønning-Nielsen beskikkedes til at bistå denne. Endvidere oplystes, at byretspræsident Niels C. Bitsch var blevet anmodet om at forestå undersøgelsen af det hjemmelsmæssige grundlag for statslige forskuds- eller a conto-udbetalinger inden for alle ministeriers områder. Endelig oplystes det, at justitsministeriet havde anmodet samtlige ministerier om at iværksætte ovennævnte undersøgelse af arbejdsgangen i hvert ministerium.