B 44 Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk bidrag til hjemsendelse af fremmedarbejdere og deres familier.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Eter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag, således at de fremmedarbejdere, der frivilligt vil forlade landet, kan ydes økonomisk støtte på op til 25.000 kr. pr. familie/husstand, og således at de, der ikke ønsker at modtage et sådant tilbud, herefter ikke kan påregne at modtage noget fra de danske offentlige kasser hverken i form af social bistand eller andet.«

Ved 1. behandling blev forslaget afvist af indenrigsministeren og samtlige ordførere på nær ordføreren for forslagsstillerne.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Poul Henrik Houe (KF), Jens Peter Jensen (V), Ole Henriksen (SF), Addi Andersen (CD), Lone Dybkjær (RV), Jørgen Lenger (VS), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Helge Dohrmann (FP)