I skrivelse af 18. oktober 1984 anmodede justitsminister Erik Ninn-Hansen om folketingets samtykke efter grundlovens § 57 til, at der rejses tiltale mod folketingsmedlem Bernhard Baunsgaard for overtrædelse af færdselsloven. Andragendet blev i overensstemmelse med forretningsordenens § 25, næstsidste punktum, henvist til udvalget for forretningsordenen, der – efter at have behandlet sagen – den 25. oktober 1984 afgav en betænkning (B. sp. 5), der indeholdt følgende indstilling:

»Udvalget indstiller enstemmigt, at folketinget giver samtykke til, at justitsministerens anmodning imødekommes.«

Som bilag til betænkningen var optrykt justitsministerens skrivelse af 18. oktober samt udkast til anklageskrift.

Eneste behandling af indstillingen fra udvalget for forretningsordenen fandt sted den 1. november (F. sp. 1282). Ingen bad om ordet, og udvalgets indstilling blev enstemmigt vedtaget med 139 stemmer.

Det bemærkes, at folketinget efter den endelige doms afsigelse fra justitsministeren modtog meddelelse om sagens udfald.

Den modtagne domsudskrift blev videregivet til udvalget til valgs prøvelse, der behandler spørgsmålet om et medlems tab af valgbarhed.

Udvalget behandlede derefter spørgsmålet, om Bernhard Baunsgaard var »straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget«, jfr. grundlovens § 30, stk. 1 (og § 33).

I en beretning fra udvalget, afgivet den 23. september (B. sp. 3099), siges det bl.a.:

»Udvalget har ikke fundet, at den begåede handling gør Bernhard Baunsgaard uværdig til at være medlem af folketinget, og udvalget gør derfor ikke indstilling.«