Efter l. behandling henvist til udvalget angående teknologi, se side 46.
Ved folketingsbeslutningen pålægges regeringen at gennemføre den mellem regeringen og socialdemokratiet den 18. december 1984 indgåede aftale vedrørende hybridnettet. (Aftalen er optrykt i det følgende).
Den omhandlede politiske aftale vedrørende hybridnettet har følgende ordlyd:
»Politisk aftale vedrørende hybridnettet
Regeringen og socialdemokratiet er enige om at søge etableret et hybridnet, der dels bygger på teleselskabernes overordnede net, dels fastlægger forholdet mellem dette, fællesantenneanlæggene og forbindelsesnettene imellem dem. Herved skabes der på længere sigt mulighed for udvikling og etablering af et landsdækkende bredbåndsnet.
Parterne er enige om, at hybridnettets etablering finder sted på følgende grundlag:
1. Den af televirksomhederne (telefonselskaberne og P&T) fremlagte arbejdsplan (udbygningsramme) af 1. november 1983 fastslægger dels principperne for, hvorledes televirksomhedernes overordnede net etableres, dels rammerne for eksisterende og kommende fællesantenneanlægs tilslutning til hybridnettet gennem en skitsemæssig fastlæggelse af en række lokale fordelingspunkter.
Med dette principielle udgangspunkt forudsættes udbygningen gennemført i løbet af en periode på 6 år. Senest efter 3 år skal udbygningsrammen vurderes og om fornødent justeres under hensyntagen til, i hvilket omfang de forskellige forudsætninger, navnlig tilslutningstakten, er opfyldt, medmindre forligsparterne bliver enige om at søge hybridnettet gennemført på ændrede vilkår.
2. Telefonselskaberne varetager kontakten til kunderne i deres respektive koncessionsområder (i statstelefonområderne P&T) og forhandler leveringsvilkår og priser.
3. Den tekniske godkendelse af nye og ombyggede fællesantenneanlæg foretages som hidtil af P&T.
4. Televirksomhederne vil efter principielle retningslinjer fastlagt af ministeren for offentlige arbejder kunne fastsætte betalingen for tilslutning til og forsyning fra hybridnettet i overensstemmelse med det i punkt 5 og 6 anførte med henblik på at opnå den nødvendige tilslutning.
5. Betalingen for tilslutning til hybridnettet, herunder drift og vedligeholdelse, sker i form af en årlig abonnementsafgift, eventuelt kombineret med en oprettelsesafgift. Denne betaling skal dække såvel forsyningen fra televirksomhedernes overordnede net (grundbeløbet) som tilslutningen gennem det lokale forbindelsesnet (lokalafgiften).
Grundbeløbet skal være det samme for samtlige abonnenter i de respektive koncessionsområder og dække udgiften til fremføring af programmer til et eller flere punkter i hver kommune (lag I og lag 11). Dog skal der i særlige tilfælde – eksempelvis ved en samlet tilslutning af en stor antenneforening til hybridnettet – kunne ydes en rabat på grundbeløbet. Lokalafgiftens størrelse vil som udgangspunkt derimod afhænge af de faktiske omkostninger, der er forbundet med det enkelte fællesantenneanlægs tilslutning til det lokale forbindelsesnet og dettes etablering.
6. Det enkelte telefonselskab skal, i det omfang det er muligt, behandle den del af hybridnettet, der vedrører TV og radio, som en særskilt økonomisk enhed med fuld omkostningsdækning. Med henblik på at skabe så lige tilslutningsvilkår som muligt kan der foretages takstudligning inden for koncessionsområdet ud over det i punkt 5 fastlagte, såfremt det økonomiske grundlag herfor er til stede. Dette vil på længere sigt kunne understøtte hybridnettets udbredelse til yderområder.
7. Regeringen fremsætter lovforslag til en ændring af ophavsretslovgivningen med sigte på gennemførelse af en vederlagsordning for programspredningen i hybridnettet. Ordningen udformes således, at der pr. abonnent betales det samme over hele landet for rettighederne til samme programtilbud.
8. I kommunerne skal der være mulighed for konkurrence mellem den private antennebranche og det lokale telefonselskab. Dette gælder – som hidtil – i forbindelse med fællesantenneanlæg og skal også gælde forbindelsesnettene (F2), det vil sige fra fordelingspunktet til fællesantenneanlægget, hvor disse kun anvendes til radio- og TV-formål.
For at minimere dobbeltinvesteringer kan godkendelse af ombygning og udbygning af fællesantenneanlæg betinges af, at den lokale televirksomhed på et senere tidspunkt mod betaling skal kunne erhverve relevante strækninger af forannævnte netdele. Vilkårene for en eventuel overtagelse skal fastlægges ved godkendelsen.
9. Til støtte for hybridnettets udvikling skal der etableres de nødvendige planlægningsprocedurer. Herved skal bl.a. sikres, at kommunerne inddrages i planlægningen.
Eventuelle kommunale ønsker, der medfører merudgifter for telefonselskaberne, f.eks. ændret netstruktur eller fremføring af nettet til bestemte punkter inden et givet tidspunkt, kan finansieres af andre, private antenneforeninger eller kommunen.
I øvrigt forudsættes det, at et fællesantenneanlæg kun kan overskride en kommunes grænser, hvor særlige lokale forhold begrunder dette.
10. Fællesantenneanlægs adgang til at modtage signaler direkte fra radiospredningssatellitter beskæres ikke.
11. Radio- og fjernsynsprogrammer overført via kommunikationssatellitter nedtages af P&T og fremføres mod betaling til fællesantenneanlæg via hybridnettet (det stedlige telefonselskabs kabelnet), jfr. pkt. 1. Andre end P&T (ejerne af fællesantenneanlæg (private antenneforeninger, kommuner eller telefonselskaberne) kan i særlige tilfælde få tilladelse til etablering af midlertidige modtagestationer ved de pågældendes fællesantenneanlæg, såfremt etableringen ikke hæmmer eller er i modstrid med hybridnettets udvikling, og såfremt nedtagningen sker under P&Ts kontrol og tilsyn.
12. Regeringen vil gennem aktiv støtte til pilotprojekter medvirke til udvikling og afprøvning af informationsteknologiske nyskabelser og vurdering af disses konsekvenser, bl.a. med henblik på en decentral udnyttelse af informationsteknologien i mindre bysamfund og tyndtbefolkede egne.
13. Regeringen fremsætter i indeværende folketingssamling et revideret forslag til ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed med henblik på tilladelse til langdistancefremføring og fordeling i fællesantenneanlæg af udenlandske radio- og fjernsynsprogrammer, herunder programmer fra kommunikationssatellitter, samt etablering af det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag i øvrigt.«
For så vidt angår de i punkterne 7 og 13 nævnte lovforslag henvises til A.I. nr. 83 og nr. 82. Som baggrund for beslutningsforslaget har forslagsstillerne i de ledsagende bemærkninger til beslutningsforslaget, hvortil der i øvrigt i det hele henvises, henvist til bl.a. mediekommissionens betænkning om »Kabelproblematikken og fremførelse af udenlandsk fjernsyn« (betænkning nr. 974/1983) og en redegørelse af 10. maj 1983 til folketinget af ministeren for offentlige arbejder om udviklingslinier for telekommunikationsnettet, se Folketingsårbog 1982-83, side 447.
Forslaget til folketingsbeslutning er en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1983-84 (2. samling) fremsat forslag, se Folketingsårbog 1983-84, side 566.
Udvalget angående teknologi afholdt under behandlingen af forslaget bl.a. en intern minikonference vedrørende spørgsmålet om etablering af et hybridnet.
Folketingsbeslutningen fik sin endelige udformning ved vedtagelse af et af S, KF, V, CD og KrF stillet ændringsforslag til teksten.
Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget til folketingsbeslutning vedtaget med 77 stemmer (S, KF, V, CD og KrF) mod 27 (SF, RV, FP, VS og FD).