B 125 Forslag til folketingsbeslutning om ændrede regler for salærberegning og behandling af konkursboer m.v.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Beslutningsforslaget indeholdt en opfordring til regeringen til inden 1. november 1985 at træffe foranstaltninger til ændring af salærreglerne ved behandling af konkursboer m.v. og af bobehandlingsreglerne i øvrigt.

Beslutningsforslaget skal ses i sammenhæng med folketingsbeslutning om indgreb imod misbrug af konkurs- og selskabslovgivningen m.v., se B. I. nr. 11. De to beslutningsforslag blev i retsudvalget behandlet sammen, således at dele fra de to beslutningsforslag er indarbejdet i folketingsbeslutningens tekst.

Retsudvalget afgav således ikke betænkning over nærværende forslag.
Partiernes ordførere
Torben Lund (S), Flemming Hansen (KF), Bjørn Elmquist (V), Leif Hermann (SF), Jørgen Estrup (RV), Birgith Mogensen (CD) og Ole Maisted (FD)