B 118 Forslag til folketingsbeslutning om fremme af udvikling af komponenter og metoder til industrialiseret byfornyelse.

Samling: 1984-85
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning, der blev behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en systemeksportfond. (Offentlig deltagelse i systemeksportforretninger) (se B. II. nr. 45), forslag til folketingsbeslutning om fremme af udvikling og forskning inden for det medikotekniske område (se B. II. nr. 46) og forslag til folketingsbeslutning om fremme af udviklingen inden for dansk akvakultur (fiskeopdræt) (se B. II. nr. 20), havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der har til formål at fremme metoder og komponentudvikling inden for boligforbedring og byfornyelse.

Forslaget skal åbne mulighed for gennemførelse af fuldskalaforsøg med industrialiserede metoder, muliggøre konkurrence om nye produktionstekniske former i byfornyelse samt muliggøre etablering af udviklingskontrakter mellem private rådgivere og/eller entreprenørvirksomheder og det offentlige.

Forslagsstillerne skønner, at der over en treårig periode bør anvendes ca. 30 mill. kr. med henblik på at fremme udvikling af komponenter og metoder til industrialiseret byfornyelse.«

Boligudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.
Partiernes ordførere
Ritt Bjerregaard (S), Agnete Laustsen (KF), Helge Sander (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Hans Larsen-Ledet (RV), René Brusvang (CD), Arne Bjerregaard (KrF), Anne Grete Holmsgaard (VS) og Ole Maisted (FD)