L 85 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

(Lovens formål).

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til energipolitisk udvalg.

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af et i folketingsårets 1. samling fremsat lovforslag, hvorfor der henvises til omtalen foran under I. samling, A. II. nr. 54.

Lovforslaget kom, ligesom det var tilfældet i folketingsårets 1. samling, til 1. behandling sammen med følgende 10 andre forslag, som alle vedrørte elforsyningsstrukturen:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning. (Oprettelse af et energiprisudvalg m.v.), forslag til folketingsbeslutning om opsigelse af elværkernes bevillinger, forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af enkeltkommuners indflydelse på elforsyningen, forslag til folketingsbeslutning om demokratisering af Elsam, forslag til folketingsbeslutning om elforsyningsplanlægning, forslag til folketingsbeslutning om kollektive varmeforsyningsselskabers ret til at producere elektricitet, forslag til folketingsbeslutning om kommunale elforsyningsselskabers forsyningsområde, forslag til folketingsbeslutning om ret til at producere elektricitet på vedvarende energianlæg til det offentlige net, forslag til folketingsbeslutning om forbrug af elektricitet og forslag til folketingsbeslutning om forbrugsafhængige elpriser (se nærmest efterfølgende sag samt B. II. nr. 17-25).

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Annelise Gotfredsen (KF), Svend Erik Hovmand (V), Søren Riishøj (SF), Birgith Mogensen (CD), Lone Dybkjær (RV), Ole Maisted (FP), Steen Tinning (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)