L 65 Lov om menighedsråd

Af: Kirkeminister Elsebeth Kock-Petersen (V)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 221 af 16-05-1984
Efter 1. behandling henvist til kirkeudvalget.

Loven samler bestemmelserne fra den tidligere menighedsrådslov i en ny lov, efter at reglerne om valg til menighedsråd er overført til en særlig lov. (Se lov om valg til menighedsråd, A.I. 1. samling, nr. 23).

Endvidere indebærer herværende lov en præcisering og ajourføring af den gældende lovtekst.

Loven bevirker samtidig en styrkelse af menighedsrådenes selvstændighed, idet det bl.a. overlades til det enkelte menighedsråd under hensyn af provstiudvalget at disponere over rådighedsbeløbet inden for lovbestemmelsens rammer.

Det kan endelig nævnes, at det er overladt menighedsrådene efter afholdt menighedsrådsmøde at træffe beslutning om oprettelse af fælles menighedsråd i pastorater med flere sogne, uden at biskoppens tilladelse som hidtil skal indhentes.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 122 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, FP, KrF og FD); 4 (VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Arne Jensen (S), Elisabeth Krog (KF), Mette Madsen (V), Inger Harms (SF), Ole Vig Jensen (RV), Kristen Poulsgaard (FP) og Jens Kristian Steffensen (KrF)