Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.
Loven om margarine afløser den hidtil gældende lov fra 1925.
Margarinelovgivningen i Danmark har længe trængt til en revision. Flere af bestemmelserne i margarineloven er stærkt forældede, og loven er affattet i et svært tilgængeligt sprog.
Den 10. januar 1979 nedsatte landbrugsministeriet et udvalg til revision af lovgivningen.
I forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse blev det i udvalget drøftet, om der skulle foretages en begrænset revision af den eksisterende margarinelovgivning, eller om der skulle foretages en total revision, der ville resultere i en helt moderne margarinelovgivning. Et flertal i udvalget gik ind for en total revision, og resultatet heraf er den foreliggende lov.
I tilknytning til loven, der på flere områder fremtræder som en ramme- og bemyndigelseslov, er der udarbejdet forslag til følgende bekendtgørelser, som påregnes udstedt med hjemmel i loven:
Bekendtgørelse om margarine m.v.
Bekendtgørelse om margarinefabrikker m.m.
Lovens bemyndigelsesbestemmelser åbner mulighed for på en række områder (heriblandt områder, der ikke har været reguleret i den tidligere margarinelovgivning) at udstede bekendtgørelser. Da det ikke vides, hvornår der fra EF på ny tages initiativ til indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende margarine, er det anset for hensigtsmæssigt at åbne mulighed for at fastsætte de mere specifikke regler på området i bekendtgørelsesform, da dette vil gøre en senere tilpasning til eventuelle EF-krav lettere.
I forbindelse med udvalgets behandling af lovforslaget blev der i betænkningen af et flertal (S, SF og RV) stillet ændringsforslag om, at betegnelsen »diætmargarine« ikke længere må finde anvendelse, idet anvendelsen af denne betegnelse er egnet til at vildlede forbrugeren, der kan få indtryk af at stå over for et produkt, der tager særligt hensyn til vedkommendes helbredssituation. Dette ændringsforslag kom ikke til afstemning ved 2. behandling, idet landbrugsministeren fra tingets talerstol gav tilsagn om, at betegnelsen ville blive fjernet administrativt.
Lovforslaget var en genfremsættelse af et i 1. samling fremsat forslag (se 1. samling, A.II., nr. 32).
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (S, KF; V, SF, RV, CD, VS, KrF og Steenholdt (Grønl.)) mod 6 (FP).