L 20 Lov om ændring af lov om socialforskningsinstituttet

(Ændring af ledelsesstrukturen).

Af: Socialminister Palle Simonsen (KF)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 184 af 09-05-1984
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Loven ændrer socialforskningsinstituttets ledelsesstruktur bl.a. ved at samle den administrative og faglige ledelse i ét organ, en bestyrelse, der består af én formand og 4 medlemmer.

Endvidere opdeles instituttets forskningsvirksomhed i afdelinger med tilknyttet rådgivende forskningsudvalg, hvor interessenterne omkring instituttet er repræsenteret.

Under udvalgsarbejdet præciserede socialministeren direktørens kompetence og stillede i den forbindelse et ændringsforslag, hvoraf det fremgår, at instituttet ledes af en bestyrelse og en direktør.

Endvidere blev direktørens opgaver nøje defineret i udvalgets betænkning over lovforslaget.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 76 stemmer(KF, V, RV, CD, FP, KrF og FD) mod 67 (S, SF og VS).
Partiernes ordførere
Erik Brünnich Smith (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Bjørn Elmquist (V), Alice Faber (SF), Birgith Mogensen (CD), Aase Olesen (RV), Pia Kjærsgaard (FP) og Steen Tinning (VS)