Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
Ved loven forlænges den mellem Det offentlige Aftalenævn og Maskinmestrenes Forening indgåede kollektive overenskomst for perioden 1. april 1981 til 31. marts 1983 indtil den 31. marts 1985.
Inden for overenskomstområdet kan der ved aftale mellem parterne med virkning fra 1. april 1984 gennemføres ændringer inden for en beløbsramme på 2 pct. af den årlige lønsum på overenskomstområdet, opgjort pr. 31. marts 1983. I tilfælde af uenighed om denne fordeling afgøres spørgsmålet af en af parterne udpeget opmand. Såfremt enighed om en sådan ikke kan opnås, udpeges opmanden af forligsinstitutionen.
Ved lovens ikrafttræden den 31. august 1984 genindtrådte fredspligten, og arbejdsstandsninger iværksat som følge af uoverensstemmelserne mellem parterne ophørte.
Om baggrunden for lovforslagets fremsættelse oplyste ministeren for Grønland følgende i den skriftlige fremsættelsestale:
»Forhandlingerne mellem Det offentlige Aftalenævn og Maskinmestrenes Forening om en ny overenskomst for perioden fra 1. april 1983 til 31. marts 1985 har ikke ført til noget resultat, og foreningen indgav derfor kollektiv opsigelse til 1. august 1984 for et antal maskinmestre i det offentliges tjeneste i Grønland.
Forhandlingerne videreførtes herefter i forligsinstitutionen uden resultat, og efter udsættelser af konflikten i 2 gange 14 dage vil arbejdsstandsningen træde i kraft den 1. september 1984 ved døgnets begyndelse (grønlandsk tid).
En arbejdsstandsning af blot nogen varighed vil få vidtrækkende konsekvenser for det grønlandske samfund og vil utvivlsomt udsætte mennesker for livsfare.
En lammelse af el-, vand- og varmeværker vil indebære, at man mange steder ikke vil kunne forsyne hospitaler og boliger m.m. med vand og varme. Al aktivitet vil i løbet af kort tid gå helt i stå, idet man i byerne er helt afhængig af elektricitet.
Hertil kommer, at de små og større bebyggelser i Grønland er spredt over uhyre kyststrækninger, således at der ikke i tilfælde af uheld umiddelbart vil kunne skaffes assistance fra én by til en anden.
Jeg fik på et tidligt tidspunkt fra Grønlands hjemmestyre en anmodning om at foretage, hvad der måtte være nødvendigt for at afværge de katastrofale virkninger for borgerne, som en konflikt vil medføre. På dette grundlag måtte også regeringen finde det uacceptabelt, at denne i øvrigt lovligt varslede konflikt skal få så store konsekvenser for hele det grønlandske samfund. Jeg lod herefter udarbejde det nu fremsatte lovforslag, som er forelagt Grønlands hjemmestyre i overensstemmelse med § 12 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre.
Landsstyret har i en telex svaret følgende:
»Landsstyret har ... drøftet det af regeringen fremsatte forslag til lov om forlængelse af overenskomst mellem Det offentlige Aftalenævn og Maskinmestrenes Forening.
Landsstyret skal - på grund af lovforslagets særlige karakter - på landstingets vegne tilslutte sig, at folketinget snarest vedtager den foreslåede lov, idet landsstyret tilslutter sig nødvendigheden af et lovmæssigt indgreb med henblik på at sikre, at der ikke ved en konflikt kan opstå en alvorlig, samfundstruende situation.
Landsstyret ... tilslutter sig således den i forslaget indeholdte beløbsramme.
På landstingets vegne
Moses Olsen.«
Det kan tilføjes, at foreningens principielle krav om dansk løn vil betyde, at de hidtidige lønrelationer til Danmark ikke kan opretholdes, og vil medføre en alvorlig inflatorisk udvikling i pengeindkomsterne, idet det må forventes, at en efterkommelse af kravet om dansk løn vil få afsmittende virkning på andre områder.
Dette skal også ses i sammenhæng med, at lønningerne m.v. fortsat dyrtidsreguleres i Grønland.
På denne baggrund skal jeg anbefale lovforslaget til tingets hurtige og velvillige behandling, idet jeg i øvrigt henviser til de til lovforslaget knyttede bemærkninger.«
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 114 stemmer (S, KF, V, RV, CD, FP, KrF og Steenholdt (Grønl.)) mod 5 (VS), medens 13 (SF) undlod at stemme.