L 183 Lov om ændring af lov om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner.

(Regulering af lovpligtigt beløb).

Af: Indenrigsminister Britta Schall Holberg (V)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 278 af 06-06-1984
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Loven er en teknisk konsekvens af lov om ændring af lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser, som indebærer en omlægning af finansieringen af tilskud til lære- og praktikpladser fra en offentlig tilskudsordning til Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Den samlede økonomiske forpligtelse for amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner ved den hidtidige tilskudsordning kan opgøres til 288 mill. kr. på årsbasis.

De lovpligtige beløb for amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner nedsættes som følge heraf med et tilsvarende beløb pr. indbygger, nemlig med 56 kr. i 1985 til henholdsvis 10 kr. og 140 kr. pr. indbygger.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 80 stemmer (KF, V, RV, CD, KrF og FD) mod 77 (S, SF, FP og VS).
Partiernes ordførere
Jens Peter Lerke (S), Karen Højte Jensen (KF), Svend Heiselberg (V), Ole Vig Jensen (RV), Kristen Poulsgaard (FP), Jens Kristian Steffensen (KrF) og Ole Maisted (FD)