L 167 Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Forhøjelse af det personlige bidrag til dagpengefonden og ændrede reguleringsbestemmelser).

Af: Socialminister Palle Simonsen (KF)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 240 af 23-05-1984
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven forhøjes det personlige bidrag til dagpengefonden fra 1,85 pct. årligt af det beløb, hvoraf indkomstskat til staten beregnes, til 2 pct. Endvidere er bortfaldet af pristalsreguleringen videreført indtil 1. april 1986.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 71 stemmer KF, V, RV, CD og KrF) mod 69 (S, SF, FP og VS); 1 (FD) undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Lizzie Lichtenberg (KF), Anders Fogh Rasmussen (V), Birthe Hansen (SF), Birgith Mogensen (CD), Niels Helveg Petersen (RV), Pia Kjærsgaard (FP), Arne Bjerregaard (KrF), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Ole Maisted (FD)