Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Med loven søges tilvejebragt et bedre grundlag for de sociale myndigheders anbringelse af børn og unge uden for eget hjem.

Loven tilskynder til udarbejdelse af regionale oversigter over samtlige opholdsmuligheder for børn og unge inden for de enkelte lokalområder og over erfaringerne med anvendelsen heraf.

Loven giver amtskommunerne øget indflydelse på valget af anbringelsessted for de enkelte børn og unge, men berører ikke kompetencen til at træffe afgørelse om, hvor barnet eller den unge skal anbringes. Denne kompetence ligger fortsat hos det sociale udvalg.

Med loven foretages der samtidig en finansieringsomlægning, hvorefter kommune og amtskommune i alle tilfælde deler udgiften lige ved børns og unges døgnophold, medens staten udgår af finansieringen på dette område.

Under udvalgsbehandlingen stillede socialministeren to ændringsforslag, der dels præciserede, at et socialudvalg ikke må foretage anbringelser i en anden kommune end barnets opholdskommune uden forud at underrette den stedlige kommune og amtskommune, dels præciserede, at det sociale udvalg har pligt til at føre tilsyn med barnet med regelmæssige mellemrum. Disse ændringsforslag blev vedtaget ved 2. behandling.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 151 stemmer (S, KF, V, SF, RV, CD, VS, KrF og FD) mod 5 (FP).