L 151 Forslag til lov om frihed for eksklusivaftaler

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede navnlig, at manglende tilknytning til en fag-, interesse- eller brancheorganisation ikke inden for noget område af erhvervs- eller arbejdslivet kunne medføre afgørende begrænsning i den enkeltes ret til erhvervsudøvelse.

Da lovforslaget var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1981-82, 1. samling, fremsat lovforslag, kan i øvrigt henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1981-82, side 359 f.

Ved 1. behandling udtrykte både arbejdsministeren og ordførerne for regeringspartierne nogen sympati for lovforslaget, mens de øvrige partiers ordførere ikke kunne støtte dette.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Bo Kristensen (KF), Jens Peter Jensen (V), Ole Henriksen (SF), Jørgen Estrup (RV), Helge Dohrmann (FP), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)