Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.
Ifølge loven skal der til det såkaldte individuelle beregningsgrundlag (den hidtidige arbejdsfortjeneste) for ledige og for efterlønsmodtagere lægges 45 kr. for en uge pr. 1. april 1984 og pr. 1. oktober 1984, hvis de pågældende ikke inden 12 måneder forud for henholdsvis den 1. april 1984 og den 1. oktober 1984 har fået foretaget beregning af deres dagpenge/efterløn.
Dagpenge/efterløn til ovennævnte grupper kan dog ikke overstige det indtil den 1. april 1985 gældende højeste dagpengebeløb (2.010 kr. pr. uge).
Et ledigt medlem, som ikke har fået foretaget dagpengeberegning siden den 1. april 1983, er således berettiget til reguleringen pr. 1. april 1984. Tilsvarende er et medlem, som ikke har fået foretaget dagpengeberegning siden den 1. oktober 1983, berettiget til reguleringen pr. 1. oktober 1984.
Det er en følge af loven, at hvis et medlem får foretaget ny beregning af dagpengene på grund af arbejdsperiode, som opfylder de almindelige betingelser for en ny beregning (mindst 13 ugers sammenhængende arbejde, som afsluttes mere end 12 måneder efter afslutningen af et tidligere arbejdsforhold, som blev anvendt til en ny beregning), bortfalder reguleringen.
Reguleringsordningen løber frem til 1. april 1985, hvorefter nye regler om beregning af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn skal træde i kraft.
Om begrundelsen for fremsættelsen af lovforslaget oplyste arbejdsministeren i den skriftlige fremsættelsestale:
»I efteråret 1982 gennemførte folketinget en suspension af de automatiske reguleringsordninger inden for blandt andet arbejdsløshedsforsikringen. Denne generelle suspension vedvarer indtil 1. april 1985.
De foreløbige resultater af blandt andet denne del af regeringens genopretningspolitik er af en sådan karakter, at regeringen finder det rimeligt nu at fremsætte et forslag, som tilgodeser de medlemmer af arbejdsløshedsforsikringen, som er økonomisk dårligst stillet.
Der tænkes i denne forbindelse dels på de efterlønsmodtagere, hvis efterløn er mindre end det højeste dagpengebeløb, og som ikke har mulighed for at få dette beløb reguleret, dels på de ledige medlemmer, hvis dagpenge ligger under det højeste dagpengebeløb, og som ikke gennem en beskæftigelsesperiode har kunnet tilpasse deres dagpengesats til den almindelige lønudvikling.
Regeringen foreslår derfor, at disse medlemmer, i det omfang de ikke gennem en beskæftigelsesperiode har fået deres dagpengesats/efterlønssats tilpasset den almindelige lønudvikling, får foretaget en regulering af deres dagpengesats/efterlønssats.
Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 144 stemmer.