B 87 Forslag til folketingsbeslutning om administrativ forenkling af A-kasserne

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer arbejdsministeren til at sikre, at medlemmer, der opfylder betingelserne for medlemskab i mere-end én arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, kun kan foretage overflytning mellem disse, når medlemmet skifter arbejdsplads, eller såfremt der sker ændringer i medlemmets overenskomstmæssige forhold.«

Om formålet med forslaget oplystes følgende i de ledsagende bemærkninger:

»I en tid med stigende kritik af A-kassernes administration er det nødvendigt, at der sker administrative forenklinger af kassernes administration.

Formålet med dette forslag er derfor at begrænse A-kasseskift til to helt konkrete begivenheder, nemlig arbejdspladsskift og ændringer i de overenskomstmæssige forhold.

Forslaget vil samtidig hindre A-kasser i at kaste sig ud i en konkurrence om medlemmerne, således at kasser, der har det laveste kontingent og dermed det laveste serviceniveau, udøver en ubillig konkurrence. Denne konkurrence er alene til skade for medlemmerne. Endelig tager forslaget højde for, at et medlem i en konfliktsituation skifter A-kasse med henblik på fortsat at opnå dagpenge, idet afgrænsningen inden for A-kassen i dag er afgørende for, hvilke medlemmer der anses for omfattet af en konflikt.«

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Bo Kristensen (KF), Hanne Severinsen (V), Lilli Gyldenkilde (SF), Jørgen Estrup (RV), Helge Dohrmann (FP), Elisabeth Bruun Olesen (VS) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)