B 77 Forslag til folketingsbeslutning om betalt frihed til uddannelse i arbejdstiden

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Da forslaget til folketingsbeslutning var en genfremsættelse af et i folketingsårets 1. samling fremsat forslag og i store træk også svarede til et i folketingsåret 1982-83 fremsat forslag, kan der for så vidt angår forslagets indhold henvises til omtalen heraf i henholdsvis nærværende årbog (se B.II. 1. samling nr. 53) og Folketingsårbog 1982-83, side 407 f.

Ved 1. behandling, hvor det blev behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om betalt frihed til uddannelse (af Jytte Andersen (S) m.fl.) (se nærmest foranstående sag), syntes der ikke umiddelbart at kunne konstateres flertal for en gennemførelse af forslaget. Således fandt hverken arbejdsministeren eller flere af de øvrige partiers ordførere, at der var den fornødne finansielle baggrund for en sådan gennemførelse til stede.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Knud Erik Kirkegaard (KF), Helge Sander (V), Alice Faber (SF), Ole Vig Jensen (RV), Kristen Poulsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)