B 72 Forslag til folketingsbeslutning om gældssanering for egnsteatre, rejsende børneteatre, opsøgende teatervirksomhed m.v.

Af: Ingerlise Koefoed (SF) , Birthe Hansen (SF) , Ebba Strange (SF) og Steen Gade (SF)
Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Ifølge beslutningsforslaget opfordredes regeringen til at erstatte gælden ved teatre under teaterlovens §§ 16, 16 a og 16 c samt ved enkelte ustøttede teatre med lavt forrentede statslån, der er rente- og afdragsfri indtil 1. januar 1990.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget er der nærmere gjort rede for de af forslaget omfattede teatres økonomiske situation, og hvilken virkning dette forhold efter forslagsstillernes opfattelse har for de pågældende teatre.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Per Stig Møller (KF), Mette Madsen (V), Ingerlise Koefoed (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Pia Kjærsgaard (FP) og Steen Tinning (VS)