B 60 Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af initiativer til løsning af lære- og praktikpladsproblemer (Praktikpladsgaranti)

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til folketingsbeslutning om fremskaffelse af praktikpladser til EFG-lærlinge (af Lilli Gyldenkilde (SF) m.fl.), se B.II. nr. 100.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til hurtigt i indeværende folketingssamling at fremlægge en samlet løsning med henblik på at sikre et tilstrækkeligt antal lære- og praktikpladser.

Alle unge har ifølge forslaget krav på et tilbud om en praktikplads senest ½ år efter basisårets afslutning, dvs. en EFG-2. dels uddannelse.

Til fremskaffelse af de nødvendige pladser nævner forslaget forskellige initiativer.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Connie Hedegaard (KF), Laurits Tørnæs (V), Carsten Andersen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Kristen Poulsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)