B 20 Forslag til folketingsbeslutning om kønskvotering til erhvervsuddannelserne

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til folketingsbeslutning om fremskaffelse af praktikpladser til EFG-lærlinge (af Lilli Gyldenkilde (SF) m.fl.), se B.II. nr. 100.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning pålægges det regeringen i denne folketingsforsamling at fremsætte lovforslag om en kønskvotering ved optagelse af lærlinge på erhvervsskolernes basisår samt en styring af tildelingen af praktikpladser med henblik på at styrke kvindernes uddannelsesmuligheder.

Ved EFG, erhvervsskoler og ved besættelse af praktikpladser skal der ifølge forslaget gives kvinder fortrinsret, hvor kvinder udgør under 40 pct.

Der skal endvidere indføres en styring og koordinering af al tildeling af praktikpladser, således at både arbejdsgivere og praktiksøgende skal henvende sig centralt.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Søren Nørgård-Sørensen (S), Helge Adam Møller (KF), Laurits Tørnæs (V), Carsten Andersen (SF), Kristen Poulsgaard (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)