B 16 Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af fly- og forstærkningsaftalerne

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til forsvarsudvalget.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning opfordrede folketinget regeringen til at opsige de forstærknings- og flyaftaler, der er indgået med USA, Storbritannien og NATO,

- således at de konkrete aftaler om bestemte fly- og troppeforstærkningers tilknytning til Danmark ophæves,

- således at disse aftaler ophører at gælde i udefinerede krisesituationer, og

- således at modtagefaciliteterne og depoterne, der er indrettet specielt med henblik på modtagelse af forstærkningerne, fjernes.

Ved 1. behandling blev forslaget afvist af forsvarsministeren samt ordførerne fra S, KF, V, CD og KrF, mens ordføreren fra SF kunne støtte forslaget. Ordføreren fra RV kunne ikke tage endelig stilling, men ville være tilbøjelig til at støtte forslaget.

Forsvarsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.
Partiernes ordførere
Poul Søgaard (S), Poul Henrik Houe (KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Jens Thoft (SF), Arne Stinus (RV), Kirsten Wind Rasmussen (CD), John Arentoft (FP), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Keld Albrechtsen (VS)