B 108 Forslag til folketingsbeslutning om erhvervsfremmeordningerne under industriministeriet

Samling: 1983-84 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Ved forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til at ændre sammensætningen af de råd og udvalg, der træffer beslutninger om eller er rådgivende med hensyn til tildeling af statsstøtte fra erhvervsfremmeordningerne under teknologistyrelsen, Danmarks erhvervsfond og direktoratet for egnsudvikling efter de i forslaget nærmere angivne retningslinjer:

1. Antallet af råd og udvalg indskrænkes væsentligt, således som det nærmere er beskrevet i de ledsagende bemærkninger.

2. I de tilbageblevne råd og udvalg sikres ligelig repræsentation fra lønmodtager- og forbrugerorganisationer på den ene side og erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer på den anden side.

3. Mens arbejdet med at ændre de formelle regler om organernes sammensætning pågår, skal industriministeren ved sin løbende udpegning af medlemmer i de ovennævnte organer sikre en styrkelse af lønmodtager- og forbrugerinteresser i organerne.

Ved 1. behandling var såvel industriministeren som de politiske ordførere overvejende afvisende over for forslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Arne Lund (KF), Svend Heiselberg (V), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Hans Larsen-Ledet (RV) og Inger Stilling Pedersen (KrF)