Lovforslaget indeholdt følgende forslag til affattelse af elforsyningslovens formålsbestemmelse:

»Loven har til formål at sikre, at elforsyningen tilrettelægges og gennemføres med sigte på at minimere mængden af forbruget af brændsel, herunder bl.a. at sikre størst mulig samproduktion af el og varme, at lægge afgørende vægt på miljøhensyn, de beskæftigelsesmæssige konsekvenser, indvirkningen på betalingsbalancen og forsyningssikkerheden, samt at der under hensyntagen til disse målsætninger produceres elektricitet med de færreste samfundsøkonomiske omkostninger.«

Lovforslaget fremsattes sammen med følgende 10 andre forslag, som alle vedrørte elforsyningsstrukturen: forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning. (Oprettelse af et energiprisudvalg m.v.), forslag til folketingsbeslutning om opsigelse af elværkernes bevillinger, forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af enkeltkommuners indflydelse på elforsyningen, forslag til folketingsbeslutning om demokratisering af Elsam, forslag til folketingsbeslutning om elforsyningsplanlægning, forslag til folketingsbeslutning om kollektive varmeforsyningsselskabers ret til at producere elektricitet, forslag til folketingsbeslutning om kommunale elforsyningsselskabers forsyningsområde, forslag til folketingsbeslutning om ret til at producere elektricitet på vedvarende energianlæg til det offentlige net, forslag til folketingsbeslutning om forbrug af elektricitet og forslag til folketingsbeslutning om forbrugsafhængige elpriser, se nærmest følgende sag samt B.II. nr. 8-16).

I den fælles skriftlige fremsættelsestale til de 11 lov- og beslutningsforslag blev der bl.a. anført følgende om deres baggrund og formål:

»Siden den første oliekrise i 1973 har det været officiel dansk energipolitik at nedbringe energiforbruget. I praksis har det været svært at leve op til denne målsætning, især inden for elområdet. Stærke interessegrupper har modsat sig alle effektive tiltag i retning af at nedbringe energiforbruget og demokratisere elforsyningens organisation. De allerstærkeste modstandere af en ressourcebesparende energipolitik har været Elsam og Elkraft....«

»... Der er i dag en skærende modstrid mellem på den ene side samfundets interesse i at nedbringe elforbruget, fremme miljøvenlige energisystemer og ad den vej spare valuta og på den anden side elselskabernes faktiske handlemåde, der helt og holdent udgår fra snævre selskabsøkonomiske interesser.

Det er netop med henblik på at styrke de overordnede samfundsinteresser og demokratisere elforsyningen, at disse beslutningsforslag og lovforslag bliver fremsat. Det har vist sig bydende nødvendigt at tage stærke midler i brug for at begrænse elselskabernes muligheder for at føre egen energipolitik og herigennem svække forbrugernes og samfundets indflydelse. Forslagene har til hensigt at føje de overordnede samfundsmæssige interesser ind i lov om elforsyning gennem direkte krav til selskaberne om at arbejde for at nedbringe elforbruget, fremme miljøet og gennem disse foranstaltninger øge beskæftigelsen.

Forslagene sigter desuden mod indførelse af demokrati på elforsyningsområdet gennem krav om direkte valg til elselskabernes repræsentantskaber og gennem forslaget om at bryde Gentofte kommunes særlige magt inden for Elkraft. Desuden sigter forslagene mod at styrke planlægningen på elområdet. Det er ikke nok, at regering og folketing blot skal tage stilling til godkendelse af nyanlæg. Der må være mulighed for at sige fra over for en energipolitik, der bryder med kravene om nedbringelse af ressourceforbrug og fremme af decentrale, fleksible og miljøvenlige energisystemer til gavn for beskæftigelsen og landets økonomi.

Det er forslagsstillernes håb, at de her fremsatte forslag vil igangsætte en hårdt tiltrængt debat om elforsyningen herhjemme. Vedtages forslagene, tages de første vigtige skridt henimod en mere tidssvarende lovgivning på elforsyningsområdet.«

Forslagene nåede ikke at komme til 1. behandling inden udskrivelsen af valg til folketinget.