Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Ifølge loven finder lov om forsikringsvirksomhed også anvendelse på Statsanstalten for Livsforsikring, bortset fra enkelte i loven nærmere angivne tilfælde, hvilket bl.a. indebærer, at forsikringstilsynet bliver tilsynsmyndighed for Statsanstalten på det forsikringstekniske område, og at Statsanstalten herved skal gå over til årlig regnskabsaflæggelse og bonusfordeling.

Loven indebærer endvidere, at Statsanstaltens ledelse varetages af en bestyrelse bestående af indtil 9 medlemmer, der vælges af henholdsvis forsikringstagerne, arbejdstagerne og finansministeren samt af en direktion, der udpeges af bestyrelsen.

Efter loven varetager finansministeren en række funktioner, der efter lov om forsikringsvirksomhed udøves af generalforsamlingen i de private selskaber.

Endelig indebærer loven, at Statsanstaltens budgetlægning og regnskabsaflæggelse skal ske efter principperne for private virksomheder, og at Statsanstalten i forbindelse hermed på egen hånd kan forhandle løn- og ansættelsesvilkår for de ansatte, der ikke er statstjenestemænd.

Loven trådte i kraft 1. januar 1984 med nogle i loven nærmere angivne undtagelser.

Ifølge den skriftlige fremsættelse og de ledsagende bemærkninger er baggrunden for lovforslaget et ønske om at ligestille Statsanstalten med de private livsforsikringsselskaber inden for rammerne af EF's direktiv om livsforsikringsvirksomhed. Det fremgår endvidere, at en tanke om gennemførelse af ligestillingen fuldt ud, således at Statsanstalten blev omdannet til et gensidigt selskab efter reglerne i lov om forsikringsvirksomhed, har måttet opgives, da en sådan omdannelse eventuelt ville have medført omfattende udgifter for Statsanstalten på grund af statstjenestemændenes mulige krav om ventepenge, rådighedsløn og pension.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 146 stemmer (S, KF, V, CD, FP, RV, KrF, Steenholdt (Grønl.) og 4 UP) mod 27 (SF, VS og Preben Lange (Grønl.)).